Olsens målmandskamp spidser til

 
 
Resultater
 
 

Læs også

 

Print | Send | Del

 

Fire landsholdmålmænd træner i disse dage med resten af holdet i Helsingør, men kun tre af dem skal med til VM. Sorteper skal findes inden afrejse fredag.

Fire landsholdmålmænd træner i disse dage med resten af holdet i Helsingør, men kun tre af dem skal med til VM. Sorteper skal findes inden afrejse fredag.

Kun tre målmænd er med, når det danske landshold fredag sætter kursen mod Sydafrika.

Træner Morten Olsen skal inden da beslutte sig for, hvem af de fire der i øjeblikket træner med resten af landsholdet i Helsingør, som ender med at trække sorteper.

- Det bliver en forbandet svær beslutning, men en beslutning, som jeg i sidste ende må træffe. Forhåbentlig bliver den retfærdig, men den vil sikkert være uretfærdig for den spiller, der så ikke kommer med, siger Morten Olsen.

Mens førstemålmand Thomas Sørensen trods sin skade synes sikker på en plads, ligner Brøndbys Stephan Andersen Olsens andetvalg.

Kampen om den sidste plads kommer højst sandsynligt til at stå mellem FC Københavns Jesper Christiansen, der har spillet meget lidt for sin klub i løbet af foråret, og IFK Göteborgs Kim Christensen, der trods et resultatmagert forår har spillet fast i det svenske.

Landstræneren vil dog endnu ikke sige noget nærmere om, hvem sorteper kan blive.

- Jeg vil ikke udbasunere, hvad der taler for dem hver i sær. De er alle fire dygtige målmænd, og det er så uretfærdigt, at det nok ender med, at det lige så godt kunne været blevet den, det ikke blev, siger Olsen.

Torsdag spiller landsholdet sin første testkamp op mod VM-slutrunden mod Senegal i Aalborg. Her har Morten Olsen mulighed for at se både Jesper Christiansen og Kim Christensen i aktion. Ingen af dem er dog blevet lovet spilletid endnu.

/ritzau/

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225