Den engelske dommer Howard Webb er fuldstændig drænet mentalt, efter han kom i centrum i VM-finalen mellem Spanien og Holland.
Der bliver ikke meget gang i festen, når Howard Webb i morgen fejrer sin 39 års fødselsdag. Den engelske topdommer er blevet offer for ivrig diskussion efter VM-finalen mellem Spanien og Holland.
Dommerens egen mor har forsvaret sin søn ivrigt, og nu indrømmer Howard Webb, at kampen ikke ligefrem repræsenterer et højdepunkt for ham.
- Søndag aften var de værste to timer i mit liv. Jeg er totalt drænet både fysisk og psykisk efter kampen, men FIFA har været meget støttende - ikke kun omkring min præstation i finalen, men også for min indsats gennem hele turneringen, siger Howard Webb.
Med primært hollandske spillere i centrum blev det en yderst hårdt spillet finale, hvor Webb havde travlt med at finde de gule kort frem. Siden har flere kaldt det en skandale, at der ikke var flere hollændere, der blefv udvist i finalen. Samtidig har taberne fra Holland beklaget sig over, at Spaniens vindermål kun blev en realitet, fordi Howard Webb undlod at dømme et hjørnespark.









Jeg forstår overhovedet ikke argumentet med, at 2 udvisninger til Holland før pausen ville have ødelagt finalen. Det er da muligt, at det var blevet en temmelig underlig kamp, men så ville ansvaret da ene og alene have været Hollands, og under ingen omstændigheder dommerens, da han i så fald blot ville have overholdt reglerne. Ved kun at uddele 2 "mørkegule" kort til de 2 midtbane-hooligans van Bommel og de Jong, ødelægger han istedet kampen for Spanien, der vel næppe kan klandres for noget i de 2 situationer. For vattet Webb - men jeg misunder dig bestemt ikke, selvom du formentlig har drømt om netop den opgave i mange år.
Vi sad nogle stykker og så VM finalen, og var dybt forundrede over hvor mildt dommeren dømte hollændernes mange voldsomme adfærd. Specielt sparket i brystet med brækket ribben til føle var en svinestreg, der burde have kostet en udvisning. Havde han ramt halsen kunne det nemt have kostet den spanske spiller livet.
Grimmeste og mest voldelige kamp jeg har set meget længe.
Hvis det skal have nogen mening at bruge omtalen den menneskelige faktor, så må det da være i en situation som dommeren var en del af ved finalen. Det er så nemt at råbe op bagefter, vinder man ikke kampene er det enten dommeren eller træneren. Måske skulle de herrer spillere fra Holland have taget finalen mere alvorligt og forsøgt at vinde kampen ved at spille fodbold, det lykkedes faktisk rigtig langt hen ad vejen, men efter hver gode sentens forfaldt de så til de mest svinske frispark jeg har set til dags dato på det niveau !
Ingen dommer med respekt for sig selv smider 5 mand ud med mindre andet ikke er muligt, han prøvede at få kampen til at køre så godt det var muligt på begge holds præmisser, men at kaste sig over ham med beskyldninger om at han kostede Holland sejren er da vist lige i overkanten. Personlig havde jeg hellere fået en lynhurtig lårfiber, de hollændere er farlige for deres omgivelser. Kan de ikke selv se det så må der være noget helt galt med dem i øverste etage.
Dommerpræstationen i finalen var pivringe, det kan ikke beskrives anderledes. Men at det er Holland, der klager sig giver ingen mening. Spanien havde et par situationer med Puyol og Iniesta, men Holland burde i forhold til, hvordan der ellers er døbt under VM, havde fået flere gule kort allerede i første halvleg, Van Bommel stod til rødt, at De Jong ikke får rødt er direkte til grin, dem der tidligere i tuneringen fik direkte rødt, forstår nok ikke så meget, Robben skulle have rødt men slipper, men at Xavi lidt senere får gult for den samme forseelse er direkte asmatøragtig, og Sneijder hvordan kan han slippe med to henstillinger, når man ser på, hvad der ellers har givet gult i finalen - TOPDÅRLIG DOMMER. Hvis finalen var endt med 8 og 10 mand - så fik vi prøvet det, alle kommentarer med at hvis der var dømt anderledes ville øjelægge flowet i spillet er noget fis, eller skal vi til at lave nye regler, hver gang en kamp skal spilles, afhængeg af hvem der møder hinanden. REGLERNE ER NU ENGANG TIL FOR BARE NOGENLUNDE AT BLIVE OVERHOLDT!
Generelt har dommerne igen ikke klaret sig så godt i en slutrunde, kik ex. på de gange, der har været hånd på bolden, og hvor forskelligartede resultater dette har givet afhængig af dommeren, det må havde været svært for de enkelte spillere, at finde linjen i de enkelte kampe!.
sut gren
Man skal have pondus nok til at give et rødt efter 10 sec. hvis forseelsen er til det.
man kan nu ikke engang som Dommer Webb rende rundt og give gule kort, når de til rødt - efterfølgende give henstillinger efter en advarsel og undlade at give rødt for morderiske, brutale overfald, som det vi så mod Alonso og van Bommels rå, brutale nedslagtning af Iniesta efter 8 min spil.
Så skal man ikke dømme en VM finale.
Jeg er helt sten sikker på, at både Kim Milton og Peter Mikkelsen ikke havde haft betænkeligheder. Og de ville begge have styrret den kamp til UG.
Når det ene hold stiller til kamp med det ene formål at sparke det andet hold ned, så er det en meget svær opgave. Alle dommere vil gerne være så usynlige som muligt, og der er ikke meget usynlighed i at dele røde kort ud i starten af kampen.
Min mening er nu den, at Webb ville have fået en pænere kamp ud af det, hvis han efter et kvarters spil, hvor de første svinestreger havde indfundet sig, havde kaldt de to anførere til sig og havde fortalt dem, at de gik alt for hårdt til den - og at det næste overfald ville udløse et rødt kort.
Så kunne han uden problemer have præsenteret først Van Bommel, dernæst De Jong for deres meget fortjente røde kort. Hvis de da ikke havde forstået henstillingen.
Og i anden halvleg kunne han så have smidt Puyol ud for hans slynggreb.
Volden gik over gevind - og det blev en ond kamp. Og her har dommeren altså et ansvar. Et ansvar han ikke løftede.
synes han klarede godt, kunde ikke gøre det meget bedere, skulle han begynde at smide rødt kort rund om kring, var det mang af spillerne som fik walk of, og vad var det så blevet af finalen. nei fin hård spennende kamp. sport for men. super klaret
Howard Webb har i snart et par år været den konsekvent bedste dommer i PL og derfor var han også min favorit til at dømme finalen. At kalde ham amatør er ignorant. Set i lyset af hvordan kampen udviklede sig, mener jeg han gjorde det udemærket - ikke hverken genialt eller elendigt, men udemærket. Han fløjtede ikke kampen i stykker, og sørgede for at lægge en linje hvor hollænderne ikke ville være blevet reduceret til 8-9 mand inden 2. halvleg. Og hvad angår den såkaldte "vanvidstakling" har han givet vis vurderet at den hollandske spiller havde øjne på bolden og ikke så manden. Derfor kun gult for farligt spil. Han har også et ansvar for at der overhovedet bliver en spillet en kamp. Hvad ville folk mon have sagt om ham hvis han havde smidt tre mand ud inden halvlegen?
På trods af hollændernes voldbold sikrede dommeren at der blev en fodboldkamp ud af det. Jeg holder normalt med Hollænderne i mangel af danskere, men ikke når de spiller voldbold. Jeg synes der ar flot at dommeren ikke fløjtede kampen i stykker. Det har ikke noget med "tudefjæs" at sige at man er totalt drænet efter sådan en kamp. Det er en såre menneskelig reaktion