Diego Maradona og Argentina er færdige ved VM efter 0-4 mod Tyskland
Tyskland kom foran allerede efter to og et halvt minuts spil mod Argentina på et hovedstød af Thomas Müller efter frispark fra Bastian Schweinsteiger.
Herefter fulgte argentinsk dominans, og i perioder anede man også, at sydamerikanerne kunne få et mål. Det lykkedes dog kun at få bolden i nettet ved en enkelt lejlighed, og da blev scoringen korrekt underkendt p.g.a. off-side.
Midt i anden halvleg kom tyskerne i stedet på 2-0, da Sami Khedira spillede bolden frem til Lukas Podolski i tyskernes venstre side. FC Köln-angriberen lagde fladt bolden ind til sin tidligere klubkammerat, Miroslav Klose, som let kunne score sit 13. VM-mål igennem tiderne.
Seks minutter senere blev kampen afgjort, da Bastian Schweinsteiger spadserede igennem det argentinske forsvar. Til sidst spillede han Arne Friedrich fri, og den snart forhenværende Hertha Berlin-spiller kunne således score sit første landskampsmål i sin landskamp nummer 77.
Til allersidst satte Miroslav Klose trumf på, da han scorede sit VM-mål nummer 14, og på den måde tangerede han den legendariske bomber Gerd Müller. Kun Brasiliens Ronaldo har lavet endnu flere mål ved VM-slutrunder.
Tyskland møder i semifinalen vinderen af kampen mellem Spanien og Paraguay.









Tyskland vinder semifinalen over Spanien, og finalen over Uruguay, fordi Tyskland er verdens bedste hold, og holdet bliver endnu bedre i fremtiden. Bare vent til de unge for endnu mere landshold-erfaring. Det er et sindsygt stærkt hold
Hvad har fodbold i 2010 med nazityskland for over 65 år siden at gøre? Det her er vm i fodbold og ikke verdenskrig. Jeg kan godt forstå folk, der holder med Argentina. Det var et ydmygende nederlag, og det gør ondt. Takket være fantastiske spillere fra Tyskland.
Der er ikke andet at gøre end at sige at Tyskland er et fantastisk turneringshold.
Det der skilt med "Don´t mess with the Germans" - der er for meget Nazi over det. det bryder jeg mig sgu ikke om.
Men borset fra det, så er sejren fuldt fortjent. Tillykke Tyskland. Men I slår ikke Spanien.
Slår ikke Spanien ?
Tyskland som har vundet 4-1 over England, 4-0 over Argentina og 4-0 over Australien ??
Spanien som i den grad har underpræsteret igennem dette VM ??
Tro mig det bliver en walkover for tyskerne!
Tyskland - Holland i finalen, og den vinder tyskerne 2-0
"kun Brasiliens Ronaldo har lavet endnu flere mål".........
ja, 1 mål mere, altså 15
Så slap blæksprutten fra at blive paneret og friteret