Danmark tabte 1-0 til Australien i den næstsidste VM-testkamp.
De danske spillere udgjorde tirsdag ikke en enhed, der ser ud til at kunne true den første modstander Holland eller ret mange andre ved VM.
Danskerne leverede en sølle indsats mod upåagtede Australien, der vandt 1-0 på mål af Joshua Kennedy midtvejs i anden halvleg.
Langt hovedparten af spillerne i Olsens gamle garde skuffede - og der var få danske opture. Christian Poulsen spillede en hæderlig kamp, og også Christian Eriksen og Thomas Enevoldsen bidrog med gode ting.
Men overordnet var der tale om en sløj dansk indsats, som ikke lover alt for godt for VM. Danmark har endnu en test-kamp, inden det bliver alvor. Lørdag møder Morten Olsens udvalgte værtsnationen Sydafrika.








