Nordkorea holder fredag formiddag pressemøde. Her forventes det, at holdet vil give svar på hvor fire af deres spillere er blevet af.
Nordkoreanerne nedjusterede nemlig deres trup fra 23 til 19 spillere før kampen imod Brasilien. De fire spillere blev registreret som officielt fraværende, men mistanken peger nu på, at de fire spillere i stedet for er afhoppere.
Det er endnu ikke bekræftet, at de fire spillere reelt er stukket af fra den nordkoreanske lejr, men det skulle vi få svar på senere i dag.
De fire spillere er angriberen An Choi Hyok, målmanden Kim Myong Won og to midtbanespillere, Kim Kyong Il og Pak Sung Hyok.
Nordkorea tabte deres første kamp med hæderlige 2-1 til Brasilien. Næste kamp er imod Portugal.
I hjemlandet er folket glade for landsholdets præstation indtil nu. Se videoen her









Så du mener at de fire spillere er taget hjem efter en nederlag, og altså har forladt truppen og forringet dens chancer for at vinde de to resterende kampe, for IKKE at tabe ansigt? Det giver jo ingen mening. Følte de skam, skulle man synes at de hellere ville kæmpe endnu mere indædt i de to sidste kampe for at få oprejsning. Scenariet 'Hej, her er vi, undskyld vi tabte første kamp, men vi flygtede fra truppen i skam, og nu taber de nok helt sikkert de to sidste kampe, men vi er hjemme nu for ikke at tabe ansigt', giver ikke helt mening, synes jeg.
Jeg tror også de har forladt truppen, fordi det er deres eneste chance at have en chance for ikke at skulle hjem igen, til et land, som led af hungersnød for få år siden.
Det er mig igen, der skrev 1. indlæg.
Politisk asyl pga samfundsforhold? Under et VM? De to ting har da intet med hinanden at gøre.
Spillerne var uden tvivl skamfulde over den ene dag at repræsentere Nordkorea i en prangende miltæropvisning, som mest gik ud på at vise mod og magt, for så den næste dag at skulle spille superdefensivt på banen.
Hvis man den ene dag sender en torpedo afsted mod et sydkoreansk skib, så stiller man altså ikke frivilligt op til så pinagtig en fodboldopvisning den næste dag.
Fodboldspillere eller ej, så er de alle soldater ind i sjælen i Nordkorea, og det styrer alt i dem.
Personligt tror jeg de 4 personer er taget tilbage til Nordkorea for ikke at tabe ansigt.
..."anonymous, fre, 06/18/2010 - 12:18"......har du nogensinde hørt om ironi....??
Det er jo ikke en dyt med hvordan holdet spiller fodbold. Defensivt eller ej. Det hænger jo sammen med landet Nordkorea og deres styre, og her har de fået en mulighed for at komme ud af det jerngreb som der er om befolkningen.
at argumentere med at spillere søger politisk asyl fordi deres fodbold hold spiller defensivt, er så langt ude at der må være en eller anden der kan give dig lidt basal viden om helt almindelige samfundsforhold.
Jeg gætter på det er mere sandsynligt de hopper af pga af den politiske situation Nordkorea.
Nordkorea spillede en hæderlig kamp mod Brasilien og mere end fortjente deres mål. Hvordan kan du komme frem til den konklusion, at de ikke kan være deres præstation bekendt?
Nordkorea spillede da en rigtig flot kamp mod Brasilien, non? De havde fuldstændig styr gennem hele første halvleg og det var kun gennem en enkelt spillers - Maicon - geni at Brasilien brød igennem.
Hvis man skal spille mod et hold som er så teknisk overlegen, som Brasilien er sammenlignet Nord Korea, så er da klart at man stiller med en solid og defensiv opstilling. Alt andet ville være galimatias.
Jeg forstår til fulde de koreanske afhoppere, for hvem vil være den præstation bekendt, som Nordkorea leverede på banen mod Brazil? Selvfølgelig har de haft det dårligt med at stille op for et så defensivt spillende hold, så hvem kan fortænke dem i at stikke af?
Efter Danmarks opvarmningskampe burde visse danske spillere nok have overvejet samme taktik.