Arsenals midtbanespiller leverede et opsigtsvækkende indslag midt under fejringen af det spanske VM-guld
Der har længe svirret mange og sejlivede rygter om, hvor fremtiden ligger for den særdeles talentfulde spanske midtbanespiller og nykårede verdensmester, Cesc Fabregas.
Han har en langtidskontrakt i London-klubben Arsenal, men hans barndomsklub FC Barcelona lægger ikke skjul på, at man endog meget gerne vil have Fabregas ind i stjerne-stalden, noget Arsene Wenger og Arsenal imidlertid stritter hårdnakket imod.
Derfor var der utvivlsom en Arsenal-fan eller to - for slet ikke at tale om klubbens ledere - der fik krummerne fra deres scones galt i halsen, da billeder fra Spaniens VM-guldfest begyndte at cirkulere. For her kunne man se Cesc Fabregas feste - i en Barcelona-trøje.
Straks gik spekulationerne i gang, og siden har Cesc Fabregas så haft travlt med at forklare.
Alt tyder da også på, at der var tale om en slags practical joke foran 200.000 spanske fans, hvor Barcelona-duoen Carles Puyol og Gerard Pique med Liverpool-målmanden Pepe Reina som ivrig kommentator nærmest tvang Barca-trøjen over hovedet på den storgrinende Fabregas.
Den 23-årige spanier har da også brugt meget af tiden efter VM-finalen til at hylde sin rolle som Arsenal-spiller. Han dedikerede ligefrem sin guldmedalje til den engelsek klub.
- Denne (sejr, red.) er til Arsenals spillere, Arsenals fans, til manager Arsene Wenger og til klubbens team. Jeg er virkelig stolt af at være Arsenal-spiller, sagde Fabregas således ifølge thetelegraph.co.uk. med følgende understregning: - Jeg er Arsenal-spiller og jeg er virkelig stolt af, at jeg kan give dette trofæ til alle fansene.
Kald det en erklæring om trofasthed. Eller damage-control. Det sidste ord om fremtiden for den kreative midtbanespiller er med garanti ikke sagt endnu.
Se video med Fabregas i Barca-trøje:









Og Torres gik rundt med Atletico Madrid flaget hele dagen. Tag jer dog sammen, de fester.
Hvor er det utroligt så mange der konstant hidser sig op over Barcelona spillernes udtalelser... Hvorfor?
Det er da komplet ligegyldigt hvad Pyoul og andre måtte mene om Fabregas.
I første omgang er det Arsenal og Barcelona der skal blive enige, og vil Arsenal ikke sælge, er der jo ikke noget at komme efter.
Så hold nu op med alt det piveri over noget der ingen relevans har.
Hmmm, er nok enig i at de presser lige lovligt på, men fabregas har selv sagt flere gange, at han vil tilbage til catalonien. Og så synes jeg lige, du skulle tænke på hvordan Real Madrid, kørte sshowet da de skulle have Cristiano R....
Og nej - Barca talentmasse, smadrer igen i år Real...
Hvis du nu lagde to og to sammen vil du nok kunne deducere at jeg er arsenal fan.
At Real Madrid også opfører sig amoralsk er vel næppe en gyldig undskyldning for Barcas svineri.
Hvorvidt Fabregas gerne vil tilbage til catalonien eller ej kan da ikke retfærdiggøre de utallige ulovlige tilnærmelser.
Det er skamløst og jeg er overbevist om at ingen Barca fans ville bryde sig om at være på den modtagende ende af denne taktik.
Man kunne spørge sig selv hvorledes UEFA/FIFA tillader hele barca organisationens skamløse kurtiseren af Fabregas.
Gang på gang lader spillere, præsidenter etc. munden løbe, så der skabes en daglig strøm af "nyheder" om et evt. Fabregas skifte. Som Arsenal fan er man bekendt med spaniernes billige amoralske tricks - men i går gik de over stregen.
Arsenal har tydeligt meldt ud at fabregas ikke er til salg og der bliver ikke åbnet forhandlinger. Men når man er "med que en club" skal man selvfølgelig ikke respektere hverken andre klubber eller fifas regelsæt.
Der er tale om en uset grad af arrogance og man kan kun håbe på en fortstående fallit eller second best at mourinho sender barca ud i et årti lang pokaltørke.