Den danske landstræner Ulrik Wilbek fastslår, at Albertslund/Glostrup i mændenes 2. division har ramt plet ved at skrive kontrakt med den islandske landsholdsspiller Olafur Stefansson.
- Det et kæmpe scoop for Albertslund/Glostrup. Klubben har fået en af de tre spillere, som absolut tegner angrebsspillet i verden, siger den danske landstræner og nævner Frankrigs Nikola Karabatic og Kroatiens Ivano Balic som de øvrige deltagere i den gyldne trio.
Wilbek forklarer Olafur Stefansson enorme værdi.
- Han er fantastisk god til at gøre andre spillere gode. Det, der er så specielt ved ham, er det pres, han starter fra højre mod venstre. Det gør, at han altid får halvanden mand med, og det betyder, at der altid mangler nogen et andet sted i forsvaret, hvis du vælger at dække ham op. Og vælger du kun at dække én mod én, så kan han mange gange gå igennem selv. Han er en fantastisk klog håndboldspiller. Han ser spillet helt ufatteligt godt, lyder skudsmålet fra Wilbek om Albertslund/Glostrups nyindkøb.
Landstræneren vil ikke sætte rækkefølge på de tre verdensstjerner, Stefansson, Karabatic og Balic, men konstaterer blot:
- De er fantastiske på hver deres måde, men det er de tre, man skal snakke om, hvis man skal tale om nogen, der kan noget ekstraordinært i herrehåndbold.
Også den danske landsholdsfløj hos HSV Hamburg, Hans Lindberg, er yderst positiv i forhold til Olafur Stefanssons skifte til dansk håndbold.
- Olafur har så mange muligheder i sit spil, at hvis man dækker op for den ene ting, så finder han bare på noget andet. Han er virkelig, virkelig god. Der er ingen tvivl om, at han bliver den største profil i den danske liga nogensinde, siger Hans Lindberg.




































FCK
OB
EFB
SIF
AaB
BIF
AGF
FCM
SØN
FCN
RFC
HBK














Tilføj kommentar