Caroline Wozniacki er klar til kvartfinalen ved WTA-turneringen Rogers Cup i Montreal.
Men den 22-årige danske tennisspiller måtte i sin tredjerunde-kamp mod den uzbekisk-fødte amerikaner, Varvara Lepchenko, ud i en lang tre-sæts-kamp, før sejren var i hus.
Lepchenko vandt første sæt 6-4.
I det efterfølgende sæt kom Caroline Wozniacki foran 2-1, men blev i pausen inden næste parti behandlet for en knæskade.
Denne så imidlertid ikke ud til at plage hende særligt meget. Wozniacki brødt Lepchenko til 5-3, og vandt sættet 6-3.
Tredje sæt blev en jævnbyrdig affære. Men Caroline Wozniacki trak det længste strå og vandt 6-4.
Og nu venter hjemmebane-yndlingen Aleksandra Wozniak i kvartfinalen, der spilles i nat.
Her vil Caroline Wozniacki være storfavorit. De to spillere har mødt hinanden otte gange tidligere, og danskeren fører statistikken 7-1. Seneste duel mellem Wozniacki og Wozniak stod ved French Open i fjor, hvor Wozniacki vandt 6-3, 7-6.
Efter denne uges turnering i Montreal fortsætter Caroline Wozniacki til Cincinnati. Her har hun fået en vanskelig lodtrækning, eftersom hun havnet i samme lodtrækningshalvdel som Serena Williams, Petra Kvitova, Ana Ivanovic og Angelique Kerber.









