• Caroline Wozniacki har chancen for at rykke op på verdensranglistens andenplads. Foto: SCANPIX DENMARKCaroline Wozniacki har chancen for at rykke op på verdensranglistens andenplads. Foto: SCANPIX DENMARK

Wozniackis top 2-chance

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Danmarks tennisdarling er blot én turnerings-sejr fra at være verdens næstbedste.

Caroline Wozniacki er til designertopmøde i London med Stella McCartney. Dereftern drager hun videre til Dubai, hvor hun i næste uge stiller op ved en WTA-turnering med samlet præmiesum på 2 mio. US-dollars. Men der er meget mere end store pengebeløb på spil i den turnering.

Snupper Wozniacki førstepræmien, passerer hun rygskadede Dinara Safina på verdensranglistens andenplads.

Så langt tænker Caroline Wozniacki dog ikke endnu.

Læs også: Dansk træner sagde nej til Caro

- Det er synd for Safina, at hun igen er ude med en skade. Men også selvom hun ikke er med i Dubai, får jeg kamp til stregen. 10 af verdens 11 bedste er jo med dernede, siger Caroline Wozniacki, der dog ikke vil afskrive sine vinderchancer totalt.

- Selvfølgelig ville jeg gerne være nået længere end til fjerde runde ved Australian Open i sidste måned. Men jeg synes, jeg spillede godt dernede. Formmæssigt er lige så langt, som jeg inden sæsonstarten vurderede, at jeg ville være på nuværende tidspunkt, siger Caroline Wozniacki.

Læs også: Wozniacki: Vi er hårdt ramt

Næste Grand Slam-turnering, French Open, spilles først i slutningen af maj.

Men det betyder langt fra, at hun de kommende måneder neddrosler sin turneringsdeltagelse.

Efter næste uges turnering stiller hun fra 8. marts op i amerikanske Indian Wells. Og herefter er hun med ved turneringer i Miami, Ponte Vedra Beach og Charleston.

Læs også: Caro klar til dobbelt Williams

Specielt de to sidstnævnte turneringer har hun gode minder fra.

For mens hun i fjor vandt finalen i Ponte Vedra, var hun tabende finalist i Charleston.

- Det vil være fedt, hvis jeg kan gentage succesen, siger Caroline Wozniacki, der den kommende måned ikke blot har sin tenniskarriere at koncentrere sig om.

Læs også: Wozniacki: Begravelse vigtigst

- Går alt vel, bliver jeg student fra mit amerikanske college (internet-baseret, red.) i begyndelsen af marts. Måneden efter har jeg planlagt en læsepause. Men i april søger jeg ind på det berømte, amerikanske Yale-universitet. Her er det muligt for mig at tage nogle fag på deres bussiness-linie, siger Caroline Wozniacki.

Først gælder det dog designermødet i London, hvor Caroline onsdag kommer til at stå face-to-face med den verdensberømte tøjdesigner, Stella McCartney.

Det er Carolines tyske sponsor Adidas, der har hidkaldt danskeren, fordi der skal optages en række billeder til koncernens forårs-katalog.

- Det bliver fedt at hilse på Stella. Hidtil har vi kun talt med hinanden i telefonen, når hun har bedt mig komme med input til de spilledragter, hun har designet specielt til mig, siger Caroline Wozniacki og tilføjer:

- Men det tør nok siges, at hun har fulgt mine råd til punkt og prikke. Både det tøj, jeg spillede i sidste efterår, og det nye, jeg har haft fornøjelsen at spille i på den netop overståede tur til Australien, har passet mig perfekt.

Læs også: Carolines hotte modelpartner

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt

Live og tabeller

Superligaen 2010/2011

Team Kampe Point
FCK 7 19
FCM 7 15
BIF 7 12
OB 7 11
SØN 7 10
Se hele listen

Premier League 2010/2011

Team Kampe Point
CHE 3 9
ARS 3 7
MAU 3 7
AST 3 6
BOL 3 5
Se hele listen

1. Bundesliga

Team Kampe Point
HOF 2 6
KAI 2 6
MAI 2 6
HAM 2 6
HAN 2 6
Se hele listen
 
 
Lidtmere
VIN
VIN

MaXXi Pure Cabernet Sauvignon Reserve WO Western Cape 2007

Dette er en ekstrem vellavet og velafbalanceret vin.

Kr. 59,95 - SPAR kr. 30

REJSER
Julemarked

Bustur Tyske Julemarkeder

Kom med til julefest i Lüneburg, Hamburg og Lübeck.

Kr. 2.399

SPORT
Golf

GOLF FOR NYBEGYNDERE

Gør som 60 mio. andre - lær at spille golf hos Golf & Country Club Fleesensee i Tyskland.

Kr. 4.995

REJSER
Ryder Cup

Ryder Cup

Kom med til matchen mellem to kontinenter, Europa og USA -Ryder Cup.

Fra kr. 14.500