• Foto: Scanpix/Reuters Foto: Scanpix/Reuters

Wozniacki: Vi er hårdt ramt

 

Print | Send | Del

 

Links

Caroline Wozniacki spiller i aften for at glemme tabet af endnu et familiemedlem, der vil blive stærkt savnet

Minderne vil altid være der. Alle sommerferierne i Polen, hvor Caroline Wozniacki som barn besøgte sin faster Teresa og blev tæt ven med både hende og hendes børn. Senere var der masser af telefonsamtaler, hvor Teresa ville vide, hvordan det gik på tennis- og fodboldbaner for sin brors børn i Danmark.

Når Caroline Wozniacki i aften går på banen ved French Open er der dog kun minderne om sin pludseligt afdøde faster at holde fast i. Tre uger efter at have opdaget sin kræftsygdom døde Teresa søndag som blot 46-årig.

- Vi er alle utroligt hårdt ramt. Hun har altid været god mod os. Vores familie er ikke så stor, og så vil det altid være en ekstra stor tragedie, når man mister et familiemedlem. Specielt når det kommer så pludseligt, forklarer Caroline Wozniackis bror Patrik.

Som fodboldspiller i 1. divisionsklubben Frem er han ligesom Caroline Wozniacki forhindret i at være til stede ved begravelsen i det sydlige Polen på grund af sin sport. Han fortæller, at det er særligt hårdt for ham og Caroline Wozniacki at miste et familiemedlem, fordi de ind til for få uger siden blot troede, at hun var lidt forkølet.

- Hun sagde bare i telefonen, at hun var lidt småsyg. Vi kunne ikke se, at det var meget værre end det. Både Caroline og jeg har satset meget på vores sport, så derfor har det i de senere år også været svært at besøge hende og familien i Polen så tit, som vi gerne ville. Derfor gør det også lidt ekstra ondt at miste hende, forklarer Patrik Wozniacki.

Caroline Wozniacki fik for to år siden nyheden om sin farmors død, da hun debuterede på Centre Court i sin erklærede drømmeturnering Wimbledon. Da farfaren var død tidligere, var faster Teresa det eneste tilbageværende familiemedlem på far Piotrs side.

- Det har selvfølgelig påvirket humøret og den måde, vi er på. Men altså, man kan jo ikke rigtig gøre så meget. Sådan er livet, pointerede Caroline Wozniacki i går over for TV2, inden hun sammen med sin slovakiske doublemakker, Daniela Hantuchova, spillede sig videre til anden runde i Paris.

I aften møder Caroline Wozniacki italienske Tathiana Garbin i single, og Patrick Wozniacki ved, hvem der vil være i tankerne hos sin søster, når hun skal forsøge at spille sig i tredje runde.

- Caroline er stærk, og nu vil hun bare vinde sin kamp for Teresa. Det er den bedste måde at komme videre på, siger Patrick Wozniacki.

Mens Piotr Wozniacki er i Polen for at begrave sin lillesøster, vil Patrik Wozniacki forsøge at være der og støtte sin egen lillesøster.

- Caroline og jeg har i forvejen kontakt hver dag og støtter hinanden i det, vi laver. Det vil vi selvfølgelig også have denne gang. Men vores mor er også hos hende, så jeg er ikke bekymret for, om hun skal klare det.

Efter fasterens død er Caroline Wozniackis mormor nu hendes eneste tilbageværende familiemedlem i Polen.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Vinkup: 90 point fra Robert Parker!

Fantastisk vin fra et af de mindre kendte områder i Rhône-dalen. Dog er kvaliteten fra producenten Château Pesquié helt i top sammenlignet med hvad man betaler for vinene. Prøv denne og bliv overrasket!

Kr. 59,95 v/12 fl.

MUSIK
ddja

Danish DeeJay Awards

Danmarks største awardshow, hvor du kan opleve de største artister og dem der bliver det meget snart!

Kr. 295

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225

MUSIK
aura

Aura på Dk-Tour

Oplev en eksklusiv koncertoplevelse med Aura inkl. hendes nye CD "Before The Dinosaurus".

Kr. 250 - SPAR 100 kr.