Den amerikanske milliardær havde bedt om plads ved siden af Caroline Wozniackis forældre under kampen mod Cibulkova.
Amerikanerne elsker Caroline Wozniacki. Og det bliver vel næppe mere amerikansk end Donald Trump. Derfor var det amerikanske velhaverikon selvfølgelig også på plads, da Miss Sunshine kastede sin glans over det vindomblæste Arthur Ashe Stadium og skaffede en plads i semifinalen ved US Open.
- Han (Donald Trump red.) ringede til min manager og spurgte, om han ikke måtte sidde i min boks, så selvfølgelig kunne han det. Tusind tak for støtten, Mr. Trump, lød det efter kampen, da Caroline Wozniacki henvendte sig direkte til Donald Trump, der sammen med sin kone havde taget plads lige bag Piotr og Anna Wozniacki.
Herfra kunne han se Caroline Wozniacki slås mere mod vinden end slovakiske Dominika Cibulkova, inden hun efter to sæt var klar til semfinalen, hvor Vera Zvonareva venter.









Amerikanerne elsker altid en selfmade vinder. Til gengæld har de ikke meget respekt for "tabere" eller en særligt lang loyalitet. http://www.billig-bredbaand.net Super godt gået Caroline!