Caroline Wozniacki skal møde Tsvetana Pironkova i semifinalerne ved Tournament of Champions.
Øj-jøj-jøj. Det bliver nervepirrende, når Caroline Wozniacki lørdag skal spille semifinale ved Tournament of Champions.
Et nederlag vil betyder et punktum for denne sæson, mens en sejr vil kaste den danske tennisspiller i top 10 på verdensranglisten.
Lige nu er dem danske tennisdronning rangeret som nummer elleve, men en billet til finalen vil lige nøjagtig sende danskeren op på 10.pladsen, som lige nu besiddes af Marion Bartoli.
I semifinalen skal Caroline Wozniacki møde den 25-årige bulgarer Tsvetana Pironkova, der på hjemmebane i Sofia ikke bliver en hel nem modstander - trods hendes placering som nummer 44 i verdenen.
- I går (torsdag, red) havde jeg en fridag, og det var godt for mig. Nu er jeg klar til Wozniacki. Vi har mødt hinanden før, og vi kender hinanden godt. I øjeblikket er hun i rigtig god form, sagde Tsvetana Pironkova efter sin sidste gruppekamp fredag aften.
Caroline Wozniacki har vundet alle sine tre gruppekampe i Tournament of Champions, mens Tsvetana Pironkova gik videre fra den anden gruppe som toer med én sejr og to nederlag i bagagen.
Caroline Wozniacki og Tsvetana Pironkova har stået overfor hinanden tre gange før i karrieren. Her har danskeren været stærkest i alle opgør.
Roberta Vinci møder Nadia Petrova i den anden semifinale.









