• Foto: epa Foto: epa

Wozniacki: Begravelse vigtigst

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Der er vigtigere ting i livet end tennis, siger Caroline Wozniacki, der spiller anden runde ved French Open uden sin far på lægterne. Piotr er i Polen for at sige farvel til afdød søster.

Der var tid til både smil og grin, da Caroline Wozniacki tirsdag trænede frem mod anden runde af French Open, men generelt har stemningen i familien været en smule trykket siden nyheden om Piotr Wozniackis søster Teresas pludselige død.

- Det har selvfølgelig påvirket humøret og den måde, vi er, men altså, man kan jo ikke rigtig gøre så meget. Sådan er livet, siger Wozniacki efter træningen, der foregik uden Piotr Wozniacki.

Han er rejst hjem til Polen for at deltage i sin søsters begravelse, som finder sted onsdag.

Læs også: Carolines hotte modelpartner

Caroline Wozniacki kan ikke huske, hvornår hun sidst har spillet en kamp uden sin far på sidelinjen, men det er aldrig sket "i en vigtig kamp", siger den 19-årige dansker. Det gør det onsdag, når Wozniacki møder italieneren Tathiana Garbin i anden runde, og fraværet bliver til at mærke.

- Han er jo support, han har altid trænet mig, han kommer altid med nogle positive vibrationer, som hjælper en, siger Wozniacki, der ofte har øjenkontakt med sin far mellem duellerne.

Læs også: Garbin lover Wozniacki bank

Tennisstjernen har fuld forståelse for sin fars beslutning:

- Jeg synes, det er vigtigere for ham, at han får sagt ordentlig farvel til sin søster. Tennis er en ting, men livet uden for er altså vigtigere, og det er vigtigere, at han kommer derned (til Polen, red.). Selvfølgelig ville jeg gerne have ham ved min side, men det er vigtigere, at han er dernede, siger Wozniacki.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Vinkup: 90 point fra Robert Parker!

Fantastisk vin fra et af de mindre kendte områder i Rhône-dalen. Dog er kvaliteten fra producenten Château Pesquié helt i top sammenlignet med hvad man betaler for vinene. Prøv denne og bliv overrasket!

Kr. 59,95 v/12 fl.

MUSIK
ddja

Danish DeeJay Awards

Danmarks største awardshow, hvor du kan opleve de største artister og dem der bliver det meget snart!

Kr. 295

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225

MUSIK
aura

Aura på Dk-Tour

Oplev en eksklusiv koncertoplevelse med Aura inkl. hendes nye CD "Before The Dinosaurus".

Kr. 250 - SPAR 100 kr.