Det blev desværre kun til en kvartfinaleplads for Caroline Wozniacki i årets Australian Open. Men B.T.s sportschef tror, at hun er på rette vej.
B.T.s sportschef har i dag skrevet en blog på sporten.dk om Caroline Wozniackis vej mod Grand Slam-tronen. Hun har jo fået kritik for ikke at kunne vinde de store turneringer, og mange har været uforstående over, at hun har toppet verdensranglisten i tennis uden en Grand Slam-sejr.
Men nu er der lys for enden af tunnellen.
- Samarbejdet med den spanske træner, Ricardo Sanchez, er helt nyt, men der er små ændringer at spore. Det mere aggressive spil, der så længe er blevet efterlyst, titter frem, og det er i de fleste eksperters øjne den rette metode. Og man må forvente, at fremgangsmåden bliver endnu mere udtalt over tid, skriver sportschef Jacob Staehlin blandt andet i sin blog.
Du kan læse hele bloggen her.








