Deportivo Saprissa river det fynske fodboldflagskib i retten ved den internationale sportsdomstol CAS.
Den costaricanske klub mener ikke OB har betalt tilstrækkeligt for udviklingen af Cristian Bolaños, da han sidste år blev solgt til norske Start.
- Vi mener, at vi har overholdt alle de gældende regler, afviser OB-direktør Kim Brink, der med sindsro sender klubbens advokat Jørn Bonnesen til Lausanne, hvor der i morgen er høring.
Deportivo Saprissa er i forbindelse med videresalg berettiget til at få penge for udviklingen af Cristian Bolaños, som i 2007 skiftede til OB på en fri transfer.









