• Foto: Jeppe Michael Jensen Foto: Jeppe Michael Jensen

Kenneth Carlsen bliver landstræner

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Dansk Tennis Forbund har ansat den tidligere topspiller, Kenneth Carlsen, som landstræner. Han overtager hermed ansvaret for såvel Fed Cup- som Davis Cup-landsholdene.

Engang var han blandt verdens 50 bedste tennisspillere. Nu går Kenneth Carlsen i stedet trænervejen. Således tiltræder han 1. januar et nyoprettet job som landstræner i Dansk Tennis Forbund.

Ansættelsen betyder, at Kenneth Carlsen får ansvaret for såvel Fed Cup- som Davis Cup-landsholdet, ligesom han skal være rejsende coach i 15-18 uger om året for de bedste juniorer, ungseniorer samt landsholdsemner.

DTFs elitechef, Niklas Rosengren, glæder sig over oprustningen på trænersiden. 

-  Ingen i Tennisdanmark er i tvivl om Kenneths professionalisme og dedikation. Kenneth er en kapacitet med internationalt snit, og han kender betingelserne for at kunne slå igennem på den professionelle tennisscene, siger han.   

Kenneth Carlsen kalder landstrænertjansen ”et drømmejob”.

- Jeg glæder mig rigtig meget, og jeg ser store perspektiver i at kunne arbejde tæt sammen med de største talenter og bedste spillere, vi har. Min første betingelse er, at talenterne selv vil, og at de har den rigtige indstilling. Forhåbentlig kan jeg hjælpe og bidrage, så de en dag bliver bedre, end jeg var. Det er min ambition, siger Kenneth Carlsen og understreger klubbernes ansvar og vigtige rolle i processen fra talent til topspiller.

- Klubben og klubtrænerne er basen. Det er herfra, tingene spires. Samtlige parter, ikke mindst klubberne og forbundet, skal løfte dansk tennis i fællesskab, siger Kenneth Carlsen.

Netop som led i optimeringen af træneruddannelsestilbuddene og talentarbejdet på et overordnet plan implementerer DTF i 2013-2014 et aldersrelateret træningskoncept. Et aldersrelateret træningskoncept, ATK, er bearbejdede modeller og træningsmetoder, som specifikt tager udgangspunkt i de unges alder og udviklingstrin. Herved sikres på sigt, at tennistræningen målrettes mest optimalt. Tidligere Davis Cup-spiller og forhenværende Tournament Manager i Nordic Sports Group, der stod bag WTA-turneringen i Farum, Rasmus Nørby, er ansat til at bistå implementeringen af ATK på alle niveauer i Tennisdanmark.

Både den udvidede struktur på Elite- og Talentområdet og ATK-processen er et resultat af konstruktive forhandlinger og et generelt frugtbart samarbejde mellem DTF og Team Danmark.

Næstformand og politisk kontaktperson for elite/talent i DTF, Thomas Kønigsfeldt, ser positivt på fremtiden.

- Det er intet mindre end et scoop at få tilknyttet Kenneth Carlsen på fuldtid i forbundsregi. Kenneth har opnået usædvanlige resultater med det danske Davis Cup-hold, og så er han et respekteret navn i udlandet. Kenneth er ligeledes kendt i Danmark, hvilket ikke er et handicap i bestræbelsen på at promovere vores sport. Navnet Kenneth Carlsen borger for ambitioner og kvalitet. Ambitionerne er generelt store i DTF. Vi sætter overliggeren højt for alle underområder i vores rullende strategier gældende for 2013-2016, siger Thomas Kønigsfeldt.   

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Event
Disneyklassikere

Børneklassikere

Disneyklassikere - mange titler til en god pris Nu kan du gense Disneys klassikere sammen med familien! Vælg mellem mange forskellige Disneyklassikere og få mange timers magisk underholdning som vil glæde både store og små. Køb min. 3 film og spar 50% pr. stk.

Kr. 299

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Events
Danseorkestret

Live på Kroen - Danseorkestret

Fredagsfesten er tilbage med et brag af en aften med god musik efter ferien når Danseorkestret gæster Skovriderkroen. Sidste koncert udsolgt på kun få uger så skynd dig. Der er et begrænset antal billetter til salg.

Kr. 345