De kalder ham Skildpadden. Men hvem er egentlig den Frederik Løchte Nielsen, der lige nu holder den danske fane højt ved Wimbledon? Læs portrættet her.

Da Frederik Løchte Nielsen i januar skulle deltage for Danmark i den prestigefulde invitationsturnering Hopman Cup i Australien på hold med Caroline Wozniacki, oplevede han både, hvor stor tennissporten er på verdensplan. Og hvor lille han selv er i det game, da nummer 305 på verdensranglisten skulle præsenteres på scenen og med facts på storskærm.

- Da det var min tur, skrev de bare: 'Outstanding tennis pedigree'. Jeg var ved at dø af grin, så det hjalp lidt på turen til scenen. På scenen fik alle spillere et par ord med på vejen. Da det var min tur, snakkede de kun om min farfar, fortæller Frederik Løchte Nielsen tilsat en smiley i sin blog på tennissporten.dk.

Det er da også let at komme til at nævne den nu desværre afdøde tennislegende Kurt Nielsen i sammenhæng med barnebarnet Frederiks øjeblikkelige doublesucces. For farfar er stadig den eneste danske tennisspiller, der nogensinde har vundet en grand slam-titel (i mixeddouble ved US Open i 1957). Og han har to gange været tabende finalist i single i Wimbledon (1953 og 1955).

Men med foreløbig tre sejre i dette års Wimbledon-turnering i double med sin britiske makker Jonathan Marray har Frederik Løchte Nielsen taget et par opsigtsvækkende skridt i farfars fodspor.

Det kan så også siges at være på tide, at Frederik begynder at rykke, hvis han vil noget for alvor i tennissporten. Med idoler i ungdomsårene som Patrick Rafter, Andre Agassi og Stefan Edberg begyndte han med at spille tennis, da han var fem år og fylder 29 år sidst i august.

Men nye tider er måske på vej. For det er første gang, Frederik Løchte Nielsen overhovedet deltager i Wimbledon, og i januar kvalificerede han sig for første gang nogensinde til en grand slam i single ved Australian Open.

Hidtil har karrieren dog kun budt på enkelte kampe i ATP-serien, der som regel er endt med nederlag i første runde. Sådan gik det også i Australian Open. Og double-turneringen endte på samme måde.

Indtil nu har Frederik tjent til sit professionelle tennislivs ophold i de lavere rangerede Challenge- og Future-turneringer i både single og double, og lad det bare være sagt. Det er ikke noget, han er blevet stinkende rig af.

Karriereindtjeningen siden den professionelle start i 2001 inkluderer ganske vist ikke sponsorindtægter og støtte fra forbund etc., men 338.000 dollar (ca. 2 mio. kr.) over mere end ti år må siges at være beskedent i tennissammenhæng.

Som nummer 305 i verden i single og nummer 111 i double er det måske ikke så mærkeligt, at Frederiks præmieindtjening er til at overskue. Og placeringerne forklarer også, hvorfor det ikke lykkedes Frederik Løchte Nielsen at få et wild card i single til OL-turneringen i London om en måned.

Det ville ellers have åbnet for, at Frederik kunne have spillet mixeddouble i turneringen med Caroline Wozniacki - noget man har arbejdet hårdt for skulle lykkes i Dansk Tennis Forbund.

Måske også mere, end Frederiks tennisplacering egentlig berettigede til. Men forbundets opbakning til Danmarks bedste herrespiller skal ses i det perspektiv, at Frederik er meget vellidt på grund af sit væsen, ligesom han har et stort hjerte for sporten. Og så har Frederik en høj stjerne i tenniskredse, fordi han er meget passioneret omkring landsholdet.

Frederik Løchte Nielsen er dog med i London under OL. Som fast hitting-partner for Caroline Wozniacki i hendes forberedelser til OL-turneringen. Så skulle en af de otte mandlige wild card-modtagere melde forfald, så er Frederik jo lige i nærheden og kan springe til som erstatning. Man har da lov at håbe.

Det er ikke kun tennissporten, der optager Frederik Løchte Nielsen. Også fodbold har hans store interesse. Som født i Kongens Lyngby, står den lokale nu nedrykkede Superligaklub hans hjerte nær. Men på den store scene er det FC Liverpool, der kan bringe danskerens følelser i kog på den fede måde.

Musikken er også Frederiks ven. Grupper i stil med Pearl Jam, U2, Massive Attack og Radiohead siges at kunne få Frederik til at slå takten med foden. Og så kaldes han i øvrigt 'skildpadden' blandt venner.

Det kan have med hans kropsholdning at gøre, når han er på banen med hovedet lidt nede og skuldrene lidt oppe. Han kropsattitude gør, at han kan virke lidt lad. Er det virkelig en eliteatlet, der går rundt derinde, som en kilde beskriver det.

Men det er det. Måske ikke den bedste i sin årgang, da han var yngre. Men dedikeret til sin metier og villig til at arbejde hårdt for at nå sine mål. Måske viser hans præstation ved det igangværende Wimbledon, at det har kunnet betale sig?