Lars Johansen, der fungerer som testmedarbejder ved Team Danmark-laboratoriet, forklarer her Carolines fortrin
Arme: Udholdende arme
- Caroline er ikke bygget som Williams-søstrene, men mit gæt er, at hun vil kunne dominere kampen, jo længere der går. Fordi der går træthed i de andre arme, mens Caroline har mere udholdenhed.
Håndled: Stærke håndled
- Mit gæt er, at hun er blevet en lille smule stærkere i blandt andet musklerne, som arbejder over håndleddet, så hun kan få mere fart i slaget, men også bedre udnytte den kraft, der kommer i modstanderens slag. Det kunne være en effekt af boksetræning og masser af tennistræning.
Ben: Giver kraft til slagene
- Da vi målte hende, var hun bestemt godt med, hvad angår eksplosiv styrke i benene. Nogle gange slår hun med lukket benstilling, hvor meget af kraften kommer fra benene. Andre gange slår hun med åben benstilling, hvor det primært er rotation i overkroppen, der skaber kraften i slaget.








