Irske medier har spekuleret i et brud mellem de to sportsstjerner, men nu ligner det blot spekulationer
Det var den største irske avis, Irish Independent, der for nyligt spekulerede i et muligt brud mellem deres egen irske golfdarling Rory McIlroy og danske Caroline Wozniacki.
Det gjorde de, fordi der ifølge avisen var gået lidt for lang tid i mellem de to turtelduers Twitter-flirterier, og krydret med, at de to sportsstjerner gjorde exit i hver deres turnering, blev det til, at Caroline Woniacki og Rory McIlroy rygtedes på vej ud af det forhold, de indledte i 2011.
Wozniacki tabte til verdens nummer 186 (hun er selv nummer 10, red.) i Malyasia Open, mens Rory McIlroy forlod golfturneringen Honda Classic efter kun otte huller.
Men nu er tveeterierne imidlertid tilbage, og derfor ligner grublerierne om et muligt brud mellem et af sportsverdenens hotteste kærestepar nu blot spekulationer.
Tirsdag aften hentydede Caroline Wozniacki således på Twitter til, at hun så Champions League-opgøret mellem Manchester United og Real Madrid i selskab med Rory McIlroy.









