Det blev tirsdag til yderligere fire ugers varetægtsfængsel for de fem sigtede i terrorsagen fra Odense.
De fem sigtede fra terrorsagen i Odense fik ved et lukket retsmøde tirsdag forlænget deres varetægtsfængsling med yderligere fire uger.Forsvareren for den ene af de sigtede kærede kendelsen til landsretten med den begrundelse, at hans klient har fået helbredsmæssige problemer efter månederne i varetægtsfængsel. Han skal nu lægeundersøges.Mens kendelserne om varetægtsforlængelserne faldt på stribe i retten, måtte pårørende til de sigtede pænt tage opstilling uden for retslokalet, da de "af sikkerhedshensyn" var forment adgang.
Efterforskningen i terrorsagen fra Odense nærmer sig sin afslutning, oplyser anklager Jakob Beyer. Sagen overdraget til vurdering hos statsadvokaten.
Efterforskningen mod de fem sigtede i terrorsagen fra Odense "lakker mod enden", og sagen er nu sendt til vurdering hos statsadvokat Lise-Lotte Nilas. Der oplyste anklager Jakob Beyer efter tirsdagens retsmøde, hvor de sigtede i sagen fik forlænget deres varetægtsfængsling med yderligere fire uger.- Vi er ikke helt færdige med efterforskningen, og jeg vil ikke give en deadline for, hvornår vi er endeligt i mål. Men det er da klart, at det nu lakker mod enden, lød det fra Beyer.
Danmark får endnu en terrorsag, der skal afgøres ved retten. Justitsministeren har rejst tiltale mod fire fra Odense.
Justitsminister Lene Espersen (K) valgte onsdag at rejse tiltale mod fire mænd i terrorsagen fra Odense. De er tiltalt for forsøg på terror.Ifølge anklageskriftet er de tiltalt for at have anskaffet sig kemikalier og laboratorieudstyr og fremstillet sprængstoffet TATP til brug for en eller flere bomber.Bomberne skulle bruges et ukendt sted i enten Danmark eller udlandet, men operationen blev forpurret, da politiet i en stor aktion greb ind den 5. september 2006 og anholdt ni personer. Tre af dem sidder stadig i varetægt.
Forsvarer i Vollsmosesagen forventer frifindelser. Sigtelser burde frafaldes, siger advokat Hugo Steinmetz.
Dødssygt, ærgerligt, trist og uholdbart.Det siger forsvarsadvokat Hugo Steinmetz om justitsministerens beslutning om at rejse tiltale i terrorsagen fra Vollsmose.Der er nemlig ingen terror i den sag, mener Hugo Steinmetz, der er forsvarer for en af de tiltalte.- Min vurdering er modsat justitsministeren, at den sag ikke vil føre til domfældelse, siger han.
Politiets kronvidne i terrorsagen fra Vollsmose er psykisk syg. Det kan TV 2 Nyhederne afsløre på baggrund af dokumenter fra Arbejdsskadestyrelsen.
Den 33-årige jurasstuderende Lars infiltrerede i marts 2006 efter ordre fra PET en gruppe unge muslimske mænd med ekstreme meninger i moskeen på Ørbækvej i Odense.De fire mænd står nu tiltalt for terrorisme i Danmarkshistoriens største terrorsag, og det er vidneudsagn fra Lars, der udgør hovedparten af bevismaterialet mod dem.Der er bare ét problem - Lars er psykisk syg på grund af en voldsom episode i april 2001, hvor han fik en psykisk skade.
På étårsdagen for PET's anholdelser i Odense blev terrorsagen mod de fire mistænkte indledt i Østre Landsret.
Alle fire ville frifindes, da Østre Landsret onsdag morgen indledte terrorsagen fra Odense. For den enes vedkommende dog med den begrundelse, at anklageskriftet var for upræcist formuleret.Det var den danske konvertit AA, der krævede sig frifundet på det grundlag. Han har i forvejen markeret sig i sagen ved at være villig til at fortælle politiet om de andre tiltaltes bombeplaner.Da anklageskriftet blev læst op sad han med blanke øjne og rystede stille på hovedet. De tre andre nøjedes med at lytte opmærksomt.
Hvis Koranen gav lov, ville en 22-årig mand fra terrorsagen udføre en bombesprængning. I landsretten lavede han adskillige krumspring for at undgå anklagerne.
Det er Koranen, der bestemmer. Derfor ville en 22-årig i terrorsagen fra Odense først sprænge bomber, når han fik grønt lys fra de lærde.Under tirsdagens retsmøde i Østre Landsret gravede anklagerne i tidligere afhøringer af 22-årige AK fra Vollsmose. Afhøringer, som han delvis bekræftede.- Ja, jeg fortalte det sådan. Men alle sagde, at jeg ikke måtte gøre det.- Hvad nu hvis de lærde havde sagt god for, at du måtte sprænge en bombe, spurgte anklager Kirsten Dyrmann.
Politiet civile agent grinede under samtaler med PET og sagde, at det gik forrygende. I samme periode har han fortalt, at han var bange.
Det kræver sin mand at infiltrere en formodet terrorcelle.Af samme årsag var politiets civile agent i terrorsagen fra Odense både angst og bange, jo tættere han kom på de tiltaltes planer.Forsvarsadvokat Bjørn Elmquist afspillede mandag i Østre Landsret en række aflytninger af agenten Lars, hvor han talte med Politiets Efterretningstjeneste.- Det går forrygende, lyder det i en af samtalerne, hvor agenten også grinede højt. Denne samtaler er blot en uge før, at de fire tiltalte blev anholdt i begyndelsen af september 2006.