VM i atletik 2007

Carolina Klüft er nu næsten sikker på at vinde Sveriges første guld ved VM i Osaka. Hendes værste rival har meldt fra.

Franske Eunice Barber har trukket sig fra syvkampen, få dage før VM i atletik begynder. Barber klager over smerter i baglåret og vil nu i stedet udelukkende fokusere på længdespring ved VM.Den franske kvinde var for to år siden den eneste, der kunne true Klüft ved VM i Helsinki. Efter en lang og intens duel blev duellen først afgjort i det afsluttende 800 meter løb.Klüft tager afbuddet afslappet.

Den danske kuglestøder er medalje-favorit ved VM i Osaka. Han tror på muligheden for at stå øverst på skamlen lørdag eftermiddag dansk tid.

Joachim B. Olsen føler sig fuldstændig på toppen efter et afsluttende akklimatiserings-ophold i den japanske by Marugame, hvor temperaturerne lå oppe omkring 35-40 grader, er han nu kommet til VM-værtsbyen Osaka. Og han nyder de anderledes omgivelser.- Jeg elsker varmen, og alt er gået godt indtil nu. Jeg er 100 pct. klar. Jeg har stødt fint i træningen, og selv om jeg ikke har sat nogen ny personlig rekord, er følelsen helt rigtig, siger danskeren på en mobiltelefon fra Japan.

Den danske kuglestøder Joachim B. Olsen overtrådte tre gange i træk i VM-finalen i Japan, og måtte derefter forlade konkurrencen. Reese Hoffa vandt.

Kuglestødsfinalen ved VM i atletik i Osaka udviklede sig til en sand katastrofe for Danmarks største medaljehåb, Joachim B. Olsen. For mens konkurrenterne i kampen om medaljerne stødte længere og længere, overtrådte danskeren sine første tre forsøg, og dermed sluttede finalen uden en eneste notering.De otte bedste af de 12 finaledeltagere fik yderligere tre stød hver, mens danskeren kunne pakke tasken og sætte kurs mod et køligt styrtbad for at vaske den værste ærgrelse af kroppen.

Landstræneren til bt.dk: Det ser meget lovende ud

Danskeren kvalificerede sig uden problemer til kuglestøds-finalen ved VM i eftermiddag kl. 13.40. Olsen sendte i første forsøg kuglen ud på 20,62 meter- Jeg har aldrig set Joachim så afslappet ved et stort mesterskab. Det var et rimeligt kontrolleret stød, så det ser meget lovende ud før finalen.

Den danske 800 meterløber Rikke Rønholt klarede sig ikke videre til semifinalerne ved VM i atletik i Japan, selv om danskeren leverede sit bedste løb i år.

Det blev kun til en enkelt optræden ved VM i atletik for den danske 800 meterløber Rikke Rønholt. Og det på trods af, at den langbenede dansker leverede sit bedste løb i år med tiden 2.03,75 minutter for de to omgange.

Den danske trespringer Anders Møller sprang sit bedste i år i sit første spring ved VM i Japan, men det rakte ikke til en plads i VM-finalen eller en OL-billet.

Trespringeren Anders Møller fik ikke fat i en finalebillet, da han lørdag sprang indledende runde ved VM i japanske Osaka. Det begyndte ellers godt for danskeren, der sprang 16.39 i sit første forsøg. Det forsøg kom han ikke i nærheden af i de to følgende spring, og det var desværre for Møller ikke nok til en finalebillet - da kun de 12 bedste gik videre.Heller ikke OL-billetten blev indløst for Anders Møller, der så skulle have sprunget 41 centimeter længere./ritzau/

Tre af fem danske deltagere ved VM i atletik var i aktion lørdag, og det uden den store succes. Kuglestøderen Joachim B. Olsen skuffede fælt i finalen.

Lørdag blev ingen stor dag for dansk atletik ved VM i Japan. Danmarks eneste reelle medaljehåb var kuglestøderen Joachim B. Olsen, men danskeren kom slet ikke i nærheden af podiet. Godt nok kvalificerede han sig sikkert til finalen, men herfra gik alt galt, Olsen overtrådte sine tre første forsøg, og så var det slut. Slukøret kunne danskeren traske i bad, mens de otte bedste af de 12 finaledeltagere fik yderligere hver tre stød.

Kvindernes 100 meter-løb ved VM i Japan blev vundet af Veronica Campbell fra Jamaica. Målfoto henviste amerikanere til sølv og bronze efter uhyre tæt løb.

Hele fem af finaledeltagerne i kvindernes 100 meter-løb ved atletik-VM i japanske Osaka kom i mål inden for bare fire hundreddele af et sekund. Og der var så megen tvivl om, hvem der var blevet verdensmester, at hverken Jamaicas Veronica Campbell eller amerikaneren Lauryn Williams turde juble.De to kvinder blev hold på pinebænken i adskillige minutter, og Williams nåede sågar at give et tv-interview, inden hun vidste, om hun var blevet verdensmester. Det var hun ikke.

Seneste nyt