Her er VM's største stjerner
Flere af profilerne fra OL i London er tilbage i verdensmester-bassinet i Tyrkiet. Klik videre og se de største profiler ved VM i Istanbul
Ryan Lochte, USA: Efter Michael Phelps er stoppet, er Ryan Lochte verdens største, aktive svømmestjerne. Amerikaneren med diamantsmilet er klar til at tage scenen i Tyrkiet, uden andre i kulissen til at stjæle opmærksomheden. Han vandt to guld-, to sølv- og en bronzemedalje ved OL i London.
Ye Shiwen, Kina: Rejste hjem fra London med guldmedaljer på 400 og 200-m-medley. Specielt finalen på 400-meteren vakte opsigt, da hun svømmede de sidste hundrede meter crawl hurtigere end Ryan Lochte, der vandt mændenes 400-m-medley.
Ruta Meilityte, Litauen: Den 15-årige svømmer chokerede verden, da hun ud af ingenting bragede igennem i London og vandt guld på 100-m-bryst.
Chad Le Clos, Sydafrika: Den 20-årige sydafrikaner er fly-specialist og vandt guld på 200-m-fly og sølv på hundredmeteren i London. Han bliver betragtet som en af svømningens kommende stjerner.
Laszlo Cseh, Ungarn: Har snuppet tre sølv og to olympiske bronzemedaljer i løbet af sommer-lege. Er specialist i medley-løb og butterfly og er som 27-årig en af sit hjemlands største stjerner.
Jessica Hardy, USA: Den 25-årige amerikaner er ikke med på A-holdet af kvindelige stjerner 'from over there'. De helt store kanoner nyder stadig livet efter medaljehøsten i London. Men Hardy kom alligevel hjem med en guld og en bronze efter at have svømmet med i holdløbene.
Jeanette Ottesen Gray, Danmark. Danmarks hurtigste kvinde i vandet. Hun er verdensmester på 100-m-fri (På langbane), men fokuserer i Tyrkiet på butterfly-løbene.
Lotte Friis, Danmark. Langdistance-svømmeren er europamester og dobbelt verdensmester på langbane. Efter skuffelsen ved OL har hun genfundet formen og motivationen i franske Nice.
Rikke Møller Pedersen, Danmark: Den danske brystsvømmer har været en af efterårets hurtigste brystsvømmere, efter hun måtte nøjes med en lige-ved-og-næsten fjerdeplads i London. Med førstepladser i både World Cuppen og EM til følge.
