Viggo Jensen er ikke en mand af mange ord, men vi tog en snak med ham om Silkeborg, fitness for ældre mennesker og respekten for Sønderjyske, som Silkeborg helst skal slå i dag
Viggo Jensen ved godt, at han ikke er nogen ønskemodstander i et interview.
- Hvorfor skal vi egentlig snakke - jeg siger jo alligevel aldrig noget, sagde han til mig, da jeg mødte ham til kampen mellem FC Midtjylland og EfB mandag aften.
Sagt med et glimt i øjet, for det har han, den 65-årige fynbo. Tag ikke fejl af det. Han kender sig selv og sin facon - han er, som han er, laver ikke sig selv om. Så må man synes om det eller lade være.
Men selv om han ikke siger noget, skal han nu have chancen alligevel. Han er trods alt ugens mest omtalte superliganavn som ny træner i Silkeborg, så på vej hjem fra træning i går fangede jeg ham på telefonen.
Hej Viggo, du virkede sådan lidt forbeholden, da jeg sagde tillykke med jobbet i mandags - glæder du dig ikke over at være i gang igen?
- Jo, men jeg har jo gået i noget tid og ikke rigtigt vidst, hvad jeg skulle lave, og jeg vidste jo ikke rigtigt, om det der med at stå på træningsbanen var det rigtige for mig igen. Men da jeg så stod der, var jeg solgt.
Jeg ved, du ikke har savnet opmærksomheden fra os journalister, men du har savnet træningsbanen?
- Det opdagede jeg hurtigt, at jeg havde. Jeg ved godt, at det ikke varer evigt, men jeg nyder at være tilbage.
Hvad lavede du egentlig i tiden fra afskeden med EfB og til sidste mandag?
- Det er jo ikke sådan, at jeg ikke har kunnet affinde mig med ikke at lave noget. Jeg har stadig set en masse fodbold, og så har jeg forsøgt at holde mig i form. Det gør jeg også til daglig, men på det seneste har det været mere kontinuerligt. Jeg har løbet, og så har jeg også styrketrænet - det bliver jeg nødt til, for jeg har jo ingen arme, og de siger jo, at ældre mennesker skal vægttræne.
Du sagde, at det var noget særligt, når det var Silkeborg, der bad dig hjælpe - var der andre klubber, der kunne have lokket dig?
- Det var der måske nok, og der var nok også nogle ting, jeg havde sagt nej til. Men var der kommet nogen og spurgt, om jeg ville være træner i et halvt år i Dubai, havde jeg nok også sagt ja. Det skulle være noget særligt.
Skal dit hold spille anderledes, fordi det ligger i bunden, end hvis det havde ligget i toppen?
- Overhovedet ikke. Nu er det jo sjældent, at man overtager et tophold midt i sæsonen, men nej, jeg går ind til opgaven, som jeg altid gør.
Myten om dig er, at du helst bare vil se dine spillere løbe og tackle og vinde alle kampe på dødbolde - ville du ikke elske at se dit hold spille som Barcelona, hvis det kunne?
- Det er fuldstændig ude i hampen at påstå, at jeg kun vil det ene eller det andet. Det drejer sig helt grundlæggende om, at spillerne skal have glæde ved spillet, og så drejer det sig jo om, at du bruger spillerne til det, de er bedst til. Fodbold handler om at vinde, og så kan alt andet sådan set være ret lige meget.
Hvad sagde du til dine spillere, da du mødte dem sidst mandag?
- Jeg nåede faktisk ikke at være meget sammen med dem hverken mandag eller tirsdag, fordi de dels restituerede og dels havde fri på grund af det der Football Award i København. Jeg snakkede med dem i 10 minutter i mandags og fortalte bare lidt om, hvordan jeg vil gribe tingene an.
Du har kun nået at træne med dem i tre dage inden kampen i Haderslev i dag. Hvad kan man nå at reparere på tre dage?
- For mig at se er der ikke tale om at skulle reparere noget, jeg skal ind og tage pulsen på holdet og vurdere, hvor vi kan justere nogle småting. I de her fire kampe inden vinterpausen kigger vi meget på, hvordan vi kan justere nogle kollektive ting, så må det individuelle kommer efter jul.
Alle kampe er vigtige, men er der sådan lidt ekstra krydderi på en kamp mod Sønderjyske, som I vel skal fange, hvis I skal redde jer?
- Det kan jeg jo ikke snakke mig fra. Det ville da være en fordel at vinde den kamp og trække dem ned i bundstriden, det siger sig selv. Men jeg ved også godt, at det bliver svært, for Sønderjyske har altid haft en evne til at vinde et par kampe i træk, når de har været allermest presset. Og det vidner altså om en vis kvalitet. Men det skulle altså helst ikke være på lørdag, de viser den evne igen.
Og lad mig så slutte af med et af de spørgsmål, jeg ved, du hader - hvem skal rykke ud, hvis I ikke skal?
- Du har jo selv sagt, at det er spørgsmål, jeg ikke vil bryde mig om at svare på, men jeg vil da godt sige, at jeg håber, at EfB klarer sig, resten af holdene er jeg stort set ligeglad med.
