Lyngby har solgt Brian Hamalainen til Belgiske Zulte Waregem
En af Lyngbys unge profiler, den 21-årige Brian Hamalainen er blevet solgt til den belgiske klub Zulte Waregem. Men U-21 spilleren, forlader først klubben til næste sommer.
- Brian får lov at spille sæsonen færdig for os og kan dermed uforstyrret fortsætte sin udvikling og jagten på en plads i U21-landsholdstruppen, der spiller EM på hjemmebane næste år" fortæller Lyngbys sportschef Birger Jørgensen til klubbens hjemmeside.
Selv er Hamalainen utrolig lettet over at alting faldt på plads, og den unge spiller glæder sig over muligheden for at prøve talentet af i udlandet
- Jeg er lettet over at det er faldet på plads, men jeg er samtidig glad for, at jeg får muligheden for at spille sæsonen færdig i Lyngby. På den måde kan jeg hjælpe klubben og mine holdkammerater til at spille en god sæson, siger Hamalainen.
Hamalainen der står noteret for 29 optrædender på diverse ungdomslandshold, skifter til Zulte Waregem på en fire-årig kontrakt. Zulte Waregem blev i sidste sæson nummer seks i den belgiske liga.





















