Efter at have set ham spille i en træningskamp fortrød tyrkiske Konyaspor, at de havde købt Rajko Lekic.
Kontrakten var underskrevet, og alt var tilsyneladende i orden, men alligevel kom Rajko Lekic ikke til Konyaspor.
Silkeborg-angriberen spillede med i en træningskamp, og hans indsats dér gav tyrkerne bange anelser om, at de havde købt katten i sækken.
- Da vi så ham i kamp, sad vi og rystede på hovedet. Og besluttede, at vi absolut ikke var interesserede i at smide så mange millioner efter en angriber, som knap nok kunne løbe ligeud, siger en anonym kilde til Ekstra Bladet.
Den officielle forklaring på den annullerede kontrakt var, at en sponsor var sprunget fra, og at klubben derfor ikke havde råd til at betale overgangssummen til Silkeborg.
Rajko Lekic har også selv haft mistanke om, at denne forklaring er forkert.
- Jeg tænker, at de har ombestemt sig, efter de så mig i den ene halvleg. Jeg spillede helt vildt skidt. Det indrømmer jeg, siger Rajko Lekic til avisen.






















en spiller på baggrund af en halvleg, så er de tyrkere da rene amatører.
Man følger da en spiller over længere tid og får noget materiale over denne spiller, de virker som rene tumper, de tyrkere.