Kenneth Emil Petersen lavede en af den slags tilbagelægninger, som enhver forsvarsspiller frygter at lave mod Silkeborg i går.
Kenneth Emil Petersen dummede sig gevaldigt, at AaB lørdag blev overhalet af Silkeborg på sjettepladsen i Superligaen. Forsvarsspilleren lavede en tilbagelægning mod sin målmand, men her kom Henrik 'Tømrer' Pedersen imellem, og han kunne i stedet for sende bolden ind bag Nicolai Larsen. Se tilbagelægningen her
- Det illustrerer meget godt vores boldomgang. Jeg kvajer mig rigtig meget, og det er en trist én at gå på ferie med, sagde Kenneth Emil Petersen efterfølgende.
Målet sendte Silkeborg på 2-1, og det blev det afgørende moment, som endte med at give Silkeborg en sejr på 4-2, mener AaB-træner Kent Nielsen.
- Kampen ændrede karakter ved det mål, fordi vores spillere kom til at spille meget enkeltvis og ikke som et kollektiv. Vi mistede troen på det, og Silkeborg udnyttede det effektivt, siger han.









