• Kristian Bak (th) truer Ronnie Schwartz med, at han nu er i forsvarernes sorte bog. Foto: Claus FiskerKristian Bak (th) truer Ronnie Schwartz med, at han nu er i forsvarernes sorte bog. Foto: Claus Fisker

Truer unfair AaBer: I den sorte bog

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Det kommer til at koste den unge AaB-angriber Ronnie Schwartz dyrt, at han i aftes glemte alt om fair play-reglerne og spillede videre i en situation, hvor Frank Kristensen havde sparket bolden ud for at hjælpe en skadet AaBer.

AaB tog hurtigt indkastet op langs linjen og Ronnie Schwartz driblede mod mål - mens FCMerne stoppede op og troede, at de i det hellige fairplay-navn skulle have bolden tilbage. Men Schwartz fortsatte sit uden diskussion usportslige raid.

Kun FCM-forsvarer Martin Albrechtsen reagerede - og det gjorde han ved at save Schwartz midt over til fuldt fortjent rødt kort.

Læs også: Udvist ulv: Alle ville have flæsket ham

- Jeg ser nok lidt rødt og mister hovedet, men det var en ubegribelig situation. Her bagefter kan jeg godt se, at jeg skulle have ventet til senere i kampen med at tage ham. Det er fandeme godt, at de ikke vinder efter sådan en usportslig ting. Alle ved, at hvis man gør sådan noget i fodbold, så bliver det betalt tilbage. Det ville han aldrig slippe godt fra, siger Martin Albrechtsen.

Kristian Bak, der fik comeback efter sit hollandske eventyr, lover endda, at den unge AaB-angriber får det hedt fremover i Superligaen.

Læs også: FCM-anfører skadet i comeback

- Ronnie Schwartz gør det bevidst, men jeg ville også bagefter spille uskyldig, hvis jeg var ham. Jeg sagde til ham på banen, hvad jeg mener, og han bør vide, at alle forsvarsspillere i Superligaen kommer på nakken af ham, når han gør sådan noget. Han er i den sorte bog nu, og jeg er bare ærgerlig over, at jeg ikke selv fik lejlighed til at tackle ham ordentligt. Når man gør sådan noget, så mangler man noget oppe i låget, siger Kristian Bak.

Ronnie Schwartz selv trak en del i land bagefter:

- Det er mig, der misforstår situationen og tror, at det er en almindelig bold til os. Jeg synes, at Frank har haft bolden længe nok, før han sparker den ud. Publikum var efter mig bagefter, men de havde jo ret - det var uacceptabelt af mig, og jeg beklager det, siger Ronnie Schwartz.

Læs også: Bak: Sindssyge AaB’ere

Men med en plads i fodboldens »sorte bog« over de ting, man bare ikke gør, er det ikke sikkert, at sagen slutter her for Ronnie Schwartz.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt

 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225