• Frederik Holst i kamp mod Brasilien under U17 VM i Mexico Foto: EPAFrederik Holst i kamp mod Brasilien under U17 VM i Mexico Foto: EPA

Talent: Vil betale tilbage til Brøndby

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Brøndbys 17-årige stortalent Frederik Holst vil slå igennem i Brøndby, inden han kigger mod udlandet.

Han er udråbt til at være en af Danmarks største defensive talenter. Han var anfører på det U17 landshold, der nåede semifinalen ved EM i 2011 og senere spillede med ved VM i Mexico. Men selvom det åbenlyse talent gør Brøndbys blot 17-årige Frederik Holst til et oplagt salgsemne, så er han ikke klar til at forlade Vestegnen. Endnu.

- Det er da en drøm for mig at komme ud engang. Men jeg vil gerne slå igennem her på Brøndby Stadion, før udlandet er aktuel for mig. Det gælder om, at man skal være moden nok til det, ellers er det for hårdt at komme væk hjemmefra. Væk fra familie og venner. Det er jeg ikke klar til endnu, siger han til Politiken.

I denne vinter har der ellers været godt gang i rejsetaskerne hos flere unge danske talenter. FCKs 17-årige Kenneth Zohore skiftede til Fiorentina, mens både Andreas Christensen (15 år) og Pierre Emile Højbjerg (16 år) skiftede fra Brøndby til henholdsvis Chelsea og Bayern München.
Men med udsigten til fortsat at træne jævnligt med Brøndbys superligatrup mener Frederik Holst med det karakteristiske overskæg, at han har alle muligheder for at udvikle sig i sin nuværende klub. Det er spillere som Thomas Kahlenberg og Daniel Agger et bevis på.

Læs også: Brøndby-talent rykker til Chelsea

Samtidig er Frederik Holst - som både kan spille i forsvaret og på midtbanen - indstillet på at betale Brøndby tilbage for den tillid, de har vist ham.

- Jeg vil gerne give klubben noget igen. Nu valgte den at tro på mig i en ung alder, selvom jeg ikke var det helt åbenlyse talent dengang. Derfor vil jeg gerne betale lidt tilbage, og derfor har jeg ikke sat en dato for, hvornår jeg gerne vil til udlandet. Jeg har bestemt en drøm om at blive professionel fodboldspiller, men det kan jeg også blive her, siger Frederik Holst.     

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt

 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225