• Johan Absalonsen er ikke tilfreds med tilværelsen i FCK. Foto: Jonas Vandall ØrtvigJohan Absalonsen er ikke tilfreds med tilværelsen i FCK. Foto: Jonas Vandall Ørtvig

Sur Absalonsen: Har trukket sorteper

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Johan Absalonsen er ikke tilfreds med at være reserve i FC København. Han er indstillet på at kæmpe for spilletid - men afviser ikke et klubskifte.

Efter at have været lejet ud til AC Horsens i forårssæsonen, returnerede Johan Absalonsen til FC København i midten af juni, hvor han har trænet med lige siden. Kampe i turneringsregi er det til gengæld ikke blevet til endnu.

Johan Absalonsen har således ikke været i kamp for FC København i de første to runder af Superligaen. Han har end ikke været en del af 18-mands-truppen til opgørene mod FC Midtjylland og SønderjyskE, og det ærgrer naturligvis kantspilleren.

- Det har ikke været som håbet. Jeg har ikke engang været en del af de 18 spillere, så jeg er et godt stykke fra førsteholdet og startelleveren. Det er jeg ikke tilfreds med, for det var ikke det, jeg havde håbet på. Men det er sådan, det er, for FC København er et godt hold med mange gode spillere, så nogen skal trække sorteper, og det har så været mig. Det er ikke tilfredsstillende, for jeg tog tilbage til FC København for at få spilletid, siger Johan Absalonsen til tipsbladet.dk.

Den fynske kantspiller, der har fortid i blandt andet Brøndby og OB, kæmper lige nu for at komme ind omkring holdet.

- Jeg håber, at det ændrer sig. Jeg arbejder stenhårdt til træning og gør de ting, som jeg er god til. Jeg kan ikke gøre andet end at forsøge at overbevise Ariël Jacobs om, at det er mig, han skal bruge. Det er egentlig det eneste, jeg selv kan gøre noget ved, siger Absalonsen.

Som nævnt var han i foråret udlejet til AC Horsens, og tidligere har FC København ofte lejet reservespillere ud til andre klubber. Johan Absalonsen er heller ikke afvisende over for et klubskifte.

- Det er ikke umiddelbart planen, men det kan godt komme på tale, hvis ikke situationen ændre sig. Det er ikke tilfredsstillende for hverken FC København eller mig, hvis jeg skal blive ved med at kæmpe for at komme på holdet uden at det lykkes. Det kan godt være, at der skal ske noget, men lige nu fokuserer jeg på træningen. Vi snakker løbende og vinduet er åbent et stykke tid endnu, men jeg befinder mig egentlig godt i København, så jeg har ikke travlt, siger Johan Absalonsen.

Konkurrencen om venstrekanten i FC København er hård, for ud over Johan Absalonsen har både Pape Pate Diouf, Martin Vingaard og Nicolai Jørgensen venstrekanten som favoritposition, ligesom folk som Pierre Bengtsson og Bryan Oviedo kan spille pladsen.

- Det er specielt, for vi er mange, der kan spille mange pladser. På den måde er vi fleksible, men der er da mange, der har venstrekanten som favoritposition. Derfor er vi godt besatte, og det gælder generelt de offensive pladser. Man kan sige, at vi ikke er så sårbare over for skader og karantæner, siger Johan Absalonsen med et lille grin.

Han har dog ikke tænkt sig at opgive ævred i København.

- Slet ikke. Det ligger ikke til mig. Så længe jeg er her, og der er mulighed for spilletid, har jeg ikke tænkt mig at søge væk. Jeg kæmper for spilletid, så jeg må levere en god indsats til træningen og vise mig frem. Der er ikke andet at gøre, fastslår kantspilleren.

FC København spiller i morgen træningskamp mod West Bromwich Albion fra England. FCK har endnu ikke meldt ud, hvem der er i truppen til det opgør.

tipsbladet.dk

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 

Superligaen klubber

 
BTshop
Events
ViRocker.dk

ViRocker.dk

Så er der igen fest i Brøndby, når ViRocker.dk er tilbage med et program, der lover fest og gang i den Pinsedag 19. maj 2013 kl. 11-01. Oplev bl.a. D-A-D, Suspekt, Burhan G, Turboweekend og mange flere.

Kr. 145

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Disneyklassikere

Børneklassikere

Disneyklassikere - mange titler til en god pris Nu kan du gense Disneys klassikere sammen med familien! Vælg mellem mange forskellige Disneyklassikere og få mange timers magisk underholdning som vil glæde både store og små. Køb min. 3 film og spar 50% pr. stk.

Kr. 299