Transfervinduet åbner nu. Superligaens sportsdirektører får økonomisk baghjul af kolleger i andre udviklingsligaer, hvor man tjener langt flere penge på spillersalg

Store fede euro-beløb for nøjsomt udklækkede talenter. Det er parolen til overlevelse i langt de fleste danske Superliga-klubber i et trist økonomisk lavvande. Men det ser ikke lovende ud.

Trods titel af ’udviklingsliga’ halter Superligaen gevaldigt efter konkurrerende ligaer i Europa, når det gælder om at spinde guld på spillersalg.

En UEFA-rapport placerer Danmark helt i bund i perioden 2007-2010, mens en Berlingske-undersøgelse af spillersalg- og køb de seneste to sæsoner viser, at Superligaen stadig er markant dårligere i salgsdisciplinen end mange af de lande, vi normalt gerne vil sammenligne os med.

SE TALLENE FOR SPILLERSALG HER

OB-direktør og formand for Divisionsforeningen, Thomas Christensen, har også fungeret som sportsdirektør i OB i en længere periode. Han er opmærksom på problemet og erkender, at salgsevnerne ikke har været optimale hos Superligaens købmænd.

- Det er rigtigt, at den danske liga halter efter på det parameter. Jeg har også læst de rapporter fra UEFA. Jeg ser det som en direkte afledt konsekvens af, at Superligaen har lavet et sats på den sportslige afdeling, som har gjort, at vi indtager en 12.-plads på UEFAs rangliste og har FC Nordsjælland direkte kvalificeret til Champions League som dansk mester, siger Thomas Christensen og fortsætter.

- Men det sats på det sportslige frem for talentudvikling kom så også oven i en verdensomspændende finanskrise, og de fleste danske klubber - os i OB inklusive - har nu en strategi om at udvikle flere talenter og tjene penge på videresalg.

Et kig på andre udviklingsligaer viser da også, at der skal forbedres en del, hvis Danmark skal gøre sig håb om at lukke det økonomiske hul til konkurrenterne. Transferresultatet (spillersalg minus spillerkøb) for sæsonerne 2010/2011 og 2011/2012 viser, at den tjekkiske liga har et plus på 254 mio. kr, Belgiens Jupiter League har transferoverskud på 685 mio. kr. og de norske Tippeliga-klubber har tjent 159 mio. kr. - til sammenligning har Danmark blot et plus på 94 mio. kr.

- Jeg har ikke sagt nej til en god handel.

I AaB mener Lynge Jacobsen, at man skal tage den sportslige succes, som eksempelvis landsholdets EM-deltagelse, med i ligningen, men han indrømmer, at det er en problematisk situation, der risikerer at blive selvforstærkende i de kommende år.

- Jeg føler ikke, jeg har sagt nej til en god handel de seneste år. Men man kan spørge sig selv, om det er de danske spillere, der ikke er gode nok. Jeg ved det ikke. Det har jo en effekt, når spillere fra den danske liga klarer sig godt i Bundesligaen og Premier League. Så smitter det, og så køber de andre klubber også spillere i Danmark. Set fra den synsvinkel kan det da godt være lidt foruroligende, at det i højere grad er spillere fra den belgiske, schweiziske og tjekkiske liga, der render rundt derude og har muligheden for at imponere, siger AaBs sportsdirektør.

Den opfattelses deler Carsten V. Jensen, der er sportsdirektør i FC København, dog ikke. Han understreger, at der hos de danske sølvvindere ikke hersker en ambition om at lave et økonomisk plus på transferaktiviteter.

- Jeg kan kun tale på FCKs vegne. Og vores udtalte ambition er ikke at skabe resultater gennem salg af spillere. Vi har en erklæret målsætning om at skabe de bedste resultater til vores aktionærer gennem sportslig succes og dér igennem at tjene penge, siger Carsten V. Jensen, som generelt ikke mener, at tallene giver anledning til bekymring hos superligaklubberne.

- Vi halter måske efter et land som Norge lige nu. Men det er jo ikke mere, end at et enkelt spillersalg på 60 millioner kroner vil vende op og ned på tingene. Vi i FCK har måske en strategi, der gør, at vi siger nej til større tilbud, end de gør i Norge, fordi vi har en anden strategi,« siger FCK-direktøren.