Walid Atta, der angiveligt har en eller flere bejlere fra Danmark, er tæt på at skifte til Helsingborg.
I sidste uge købte den svenske forsvarsspiller, Walid Atta, sig selv ud af kontrakten med Dinamo Zagreb mere end fire år før tid, for at lede efter en ny klub, hvor muligheden for spilletid er større, end den var hos de kroatiske mestre. Og den klub kunne meget vel befinde sig i Danmark, forlød det.
Ifølge den svenske avis Expressen er en eller flere klubber fra Danmark interesserede i forsvarsspilleren. Men det ser imidlertid ikke ud til, at Walid Atta bliver ny spiller i en dansk klub. Han meldes nemlig godt på vej til de svenske mestre fra Helsingborg.
Svenskerne er for tiden på træningslejr i Portugal, og her sluttede Atta sig til sent i går aftes. I Portugal er det meningen, at forsvarsspilleren skal forsøge at overbevise den svenske mesterklub om, at han er værd at satse på
Skulle Walid Atta ikke lykkedes med at spille sig til en kontrakt i Helsingborg, er det stadig muligt for danske klubber at kapre ham, selvom transfervinduet lukker i morgen ved midnat. Da Atta er transferfri, behøves han nemlig ikke at forhaste sig med at finde en ny arbejdsgiver.








