Flere spillere i Brøndby tror ikke længere på Auri Skarbalius som træner for klubben. Det skriver BTs fodboldredaktør, Morten Crone Sejersbøl, søndag i sin klumme.
KOMMENTAR: Sportsjournalistikken handler om mere end resultater og referater. I dag har alle adgang til fakta, og de historier, vi som journalister skal bidrage med, har derfor rod langt inde bag stillingen i Superligaen.
Derinde er der meget på spil; økonomi, jobsikkerhed og livsbanen er udfordret, så både spillere, trænere og ledere må træde varsomt.
Derfor må de somme tider operere anonymt, hvis de skal ud over ligegyldighederne. Det har jeg accepteret i den periode, jeg har researchet for at finde ind bag Brøndbys bundplacering.
Alle kan se, at Brøndby ligger sidst. De fleste kan tilmed beregne Auri Skarbalius’ pointgennemsnit i Brøndby til 1,03 pr. kamp og se, at holdet kun har scoret 30 mål i 31 kampe under hans ledelse.
Og derpå kan man nemt konkludere, at Auri Skarbalius er en fiasko, sådan som jeg har set, enkelte har gjort de seneste dage. Nu har jeg bestemt mig for at gå bag stillingen og fortælle de historier, jeg er blevet fortalt over de seneste måneder.
De kommer fra blandt andre spillere, eks-spillere, trænere og beslutningstagere i klubben. Jeg har dobbelttjekket oplysningerne og sorteret det fra, der ikke kunne bekræftes. Dette står tilbage. Det er ikke billedet af et rædselsregime. Det er bare billedet af et fodboldhold, der har mistet tilliden til sin træner af en række større eller mindre årsager.
Da Auri Skarbalius overtog fra Henrik Jensen i efteråret 2011, mærkede spillerne straks en højere grad af struktur. Træningsmængden blev nøje doceret, analyserne af modstanderne var mere detaljerede, og det hele blev mere skematisk. Auri arbejdede grundigt, fornemmede man, og efter den dårlige start på efteråret, var det et friskt pust at få den meget kommunikerende og tydeligt dedikerede træner ind. Auri, der først var hentet ind som assistent fra nytår 2012, fik hovedansvaret fra fyrede Henrik Jensen allerede i november 2011.
Han fik fem kampe til at bevise sit værd som Brøndby-træner, og efter tre uafgjorte, et nederlag og en sejr (over FC København) havde han overbevist ledelsen om, at han skulle have det permanente ansvar for holdet. Fra nytår skulle han sætte sit eget præg på spillet efter at være gået på kompromis med spillestilen for at skrabe point sammen i en kritisk fase, sagde han. Den 23. september i år, trekvart år senere, erkendte han i et interview her i BT, at han stadig gik på kompromis med, hvad han gerne ville.
Jeg ved, at mange spillere i truppen tvivler på, hvad han egentlig vil. ’Jeg overvejer helt at holde op med at gøre, som han siger, og spille, som jeg selv synes,’ siger en spiller, der ikke føler, at instrukserne gavner hverken ham eller holdet.
Det er ikke, fordi Auri Skarbalius ikke tager den taktiske træning alvorligt. Han stopper ofte spillet og er meget aktiv, men nogle spillere føler, at han retter så meget på dem, at de efterhånden er ved at have mistet troen på egne evner.
Nogle forsøger at argumentere for deres valg på banen, men bliver affejet af træneren. ’Han siger, at han gerne vil lytte, men han tror, man vil diskutere, hver gang man kommer med et forslag,’ som en spiller siger. En nøglespiller giver udtryk for, at Auri rent taktisk ’er helt væk,’ og en anden kritiserer ham for ikke at fortælle, hvad han gerne vil have, men nøjes med at anvise et hav af muligheder. Det virker ikke, som om han har en plan, siger man.
Dennis Rommedahl er en af de spillere, der har udfordret træneren. Han argumenterede i foråret for, at det med landsholdets to kanter (ham selv og Michael Krohn-Dehli) samt med den offensive midtbanespiller Mikkel Thygesen samt Simon Makienok som særligt indkøbt targetman, var oplagt at spille 4-3-3 eller 4-2-3-1. Auri har holdt fast i 4-4-2 eller 4-5-1. Andre undrer sig over, at Auri i visse kampe tilsyneladende helt har overset modstanderens styrker.
Allerede efter sæsonens fjerde kamp undrede en kilde sig over, at Brøndby skulle ’spille fandango’ mod AGF og AaB med offensive backs og et bredt midterforsvar, når netop de to modstandere lever godt på hurtige omstillinger. Det kostede to nederlag og betegnes af en person i klubben som ’dårligt håndværk.’
Spillerne har det godt sammen, og der bliver grinet, når de sidder i loungen før en kamp. Men på træningsbanen og til kamp ’mangler der smil’ som en spiller siger. Det er ikke kun Auris skyld. For et år siden blev Kim Daugaard, Rene Skovdahl og siden Peer F. Hansen sat fra deres job som assistenttrænere under Henrik Jensen.
Bent Christensen blev rykket op fra sit job som U19-træner, fordi han havde vinderinstinkt, sagde sportschef Ole Bjur i den forbindelse, men bortset fra den nye fysiske træner Aron Thode, er det ikke god mandskabspleje, der kendetegner trænerteamet.
Flere af de yngre i truppen kan godt lide Bent Christensen, som de kender fra deres tid som ungdomsspillere, men andre har et anstrengt forhold til ham. Han er ’arrogant’ og ’har rundsave på albuerne’ lyder det.
Opfattelsen af, at han er mere betydningsfuld, end hans assistenttitel indikerer, går igen. Dels på grund af hans venskab med Ole Bjur og talentchef Kim Vilfort, dels fordi han spiller det politiske spil til perfektion. ’Havde han været politiker, var han blevet statsminister,’ som en kilde siger. Måske kan han også blive cheftræner? Det er ikke en anbefaling. Langt fra. Men et sådant job kunne meget snart blive ledigt.
