Lasse Vibe har for alvor slået igennem i den bedste danske fodboldrække. Sønderjyske har vist sig at være offensivspillerens perfekte match.
Lasse Vibe blev fundet for let i AGF. Nu er han ved at udvikle sig til en Superliga-profil på det Sønderjyske-hold, som har overbevist alle om, at man kan regne med dem, og i øjeblikket indtager Superligaens dukseplads.
Siden afskeden med Aarhus-klubben har den nu 25-årige offensivspiller været en tur gennem divisionerne, inden Lars Søndergaard hentede ham til Haderslev ved årsskiftet.
Lige siden har Lasse Vibe været et friskt pust - ikke bare i Sønderjyske, men i hele Superligaen. Her kommer han med sine bud på, hvorfor han nu er blevet en succes i landets bedste række.
Ambitionerne - Tilbage i 2008 satte jeg mig ned med min agent for at snakke om fremtiden. Jeg var gået i stå i AGF, og der skulle ske noget nyt, så vi lagde en plan. Planen var, at jeg skulle finde en klub i 1. division eller toppen af 2. division. Det blev så FC Fyn, der på det tidspunkt toppede 2. division. Planen var, at vi skulle rykke op, hvorefter jeg skulle blive en profil i 1. division, så jeg kunne komme videre til en fuldtidsprofessionel klub i rækken eller til en Superligaklub. Jeg havde det sådan, at kunne jeg ikke tage de her skridt, så ville jeg hellere bruge tiden på at skabe mig en civil karriere med noget fyraftensbold ved siden af. Jeg ville ikke spille i 1. division, til jeg var 32 år, for så er der mange andre ting, jeg hellere ville opleve her i livet end at træne så meget ’bare’ for at spille 1. division. Det, der havde størst betydning i forhold til planen var, at det var min plan. Det var ikke en plan, som min agent eller nogen anden havde lagt for mig. Det var det, jeg ville.
Noget på spil - Jeg skiftede fra AGF til FC Fyn i januar 2009, og jeg spillede min første kamp på hjemmebane i 2. division mod Skovbakken i slutningen af marts. Jeg kan huske, at jeg var et nervevrag. Jeg var decideret nervøs, da jeg gik på banen, og det gik også dårligt i den kamp. Det var ikke det ydre pres, men det var det pres, jeg lagde på mig selv. I AGF spillede jeg 50-60 kampe for 2. divisionsholdet og to mere eller mindre ligegyldige kampe på førsteholdet. I 2. division med AGF var der ikke noget pres på os, da vi ikke kunne rykke op. Vi spillede selvfølgelig om tre point, men de var lidt ligegyldige i bund og grund. I FC Fyn skulle vi have tre point hver gang, da det var livsnødvendigt for klubben, at vi kom op i 1. division. Så jeg tror, at det første skridt for mig var, at der kom pres på, og at vi skulle ud at levere et resultat hver gang. Så det var med til at udvikle mig yderligere, at jeg begyndte at spille mere betydningsfulde kampe, og at jeg spillede hver gang på førsteholdet.
Studie og børn - Jeg er blevet meget mere moden de seneste år. Jeg har fået to tvillingedrenge for et år siden, og det har helt sikkert modnet mig, at der er andre ting i livet end bare fodbold. Det har også gavnet mig, at jeg sideløbende hele tiden har haft noget andet at give mig til udover fodbolden. Jeg har længe studeret, og jeg er i gang med min kandidat i finansiering og regnskab. Jeg tror, at det har været med til at modne mig meget, at jeg hele tiden er kommet ud blandt andre mennesker, for det tror jeg, kan være nogle fodboldspilleres problem, at de kun ser deres holdkammerater og så kommer hjem til deres playstation, og så er det mere eller mindre det.
Stædighed - Jeg har altid været meget stædig. Et eksempel på det var til en træning, da jeg spillede for FC Fyn. Vi havde spillet på to mål, og mit hold havde tabt. Træneren gav os valget mellem at få revanche eller klæde om og kalde det en dag. Jeg ville gerne have revanche, men de andre på mit hold gad ikke. Min stædighed sagde mig, at vi da ikke bare kunne gå i omklædningsrummet, bade og så køre hjem. Der var noget, der sagde mig, at vi ikke bare kunne stå her og have tabt, når vi nu fik muligheden for at vise, at vi var bedre. Det endte desværre med, at vi ikke spillede en revanche, hvilket jeg blev bitter over. Jeg kom sågar lidt op at skændtes med nogle holdkammerater over det, hvilket jeg ellers meget sjældent er. Måske blev jeg lidt overstædig, men jeg forstod ikke, hvorfor de ikke ville revanchere nederlaget, når vi nu fik tilbuddet.
Held - Jeg har ikke været skadet rigtig, rigtig længe, og jeg har også været så heldig at imponere nogle trænere undervejs, som da jeg for eksempel blev hentet til FC Fyn af Anders Gerber. Det var heldigt, at han lige valgte mig frem for andre. Derefter blev jeg så valgt af den daværende træner i FC Vestsjælland, Michael Schjønberg, til at komme til klubben. Så kan man også sige, at det var heldigt, at FC Vestsjælland og den daværende træner, Ove Pedersen, rent faktisk var villige til at lade mig gå et halvt år før tid, fordi jeg gerne ville flytte tættere på familien i Jylland og skifte til Sønderjyske. Det har været en rigtig vigtig årsag til, at jeg har kunnet tage de her skridt i min karriere, at jeg har mødt gode mennesker undervejs, men jeg har også altid behandlet folk godt og udvist respekt. Når man gør det, så tror jeg også, at det er med til at gøre, at man møder en større velvillighed fra folk, som da jeg eksempelvis fik lov til at skifte til Sønderjyske.
Et perfekt match - En af de nuværende årsager til at jeg har succes i Sønderjyske skyldes konceptet og kulturen i klubben. Kulturen passer godt til mig, fordi det handler om ydmyghed og hårdt arbejde. Træningskulturen i klubben handler om, at man leverer rigtig meget og giver sig fuldt ud på træningsbanen. Det kan jeg godt lide. Alle spillerne er i god form, og det er suverænt det sted, jeg har været, hvor spillerne præsterer de bedste resultater i diverse løbetests. Og så er der træneren, Lars Søndergaard, og det koncept, han har lagt for dagen. Det passer rigtig godt til mig, og jeg kan få udnyttet noget af min hurtighed ude på kanten, som jo er mit primære våben. Det er de mest væsentlige årsager til, at jeg netop har succes i Sønderjyske. På en eller anden måde er klubben skræddersyet til en spiller som mig.
