• Foto: CLAUS FISKER Foto: CLAUS FISKER

Skoubo om OB-år: Ikke som håbet

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Der har været op-og nedture for angriberen Morten Skoubo, siden han vendte hjem til Superligaen og OB sidste år.

Hvordan synes du, året er gået?

- Vel lidt op og ned. Det var ikke, fordi jeg spillede alverden hele efterårssæsonen. Det var selvfølgelig ikke, hvad jeg havde håbet på. Men vi havde også en trup med en masse stærke spillere.

Hvordan har du det i OB?

- Jeg har det rigtig godt. Jeg har absolut ikke fortrudt, at jeg er kommet hjem eller noget. Jeg har det rigtig godt og er glad for at være hjemme. Man ved ligesom, hvordan det hele fungerer i Danmark, og det er meget rart. Der er også noget mere sammenhold på holdene.

Du spillede lidt over en halvleg per kamp i sidste sæson. Hvordan har det været?

- Jeg havde regnet med at komme hjem og spille noget mere. Det gjorde jeg ikke i starten, men i foråret fik jeg lov til at spille en del mere, og det var selvfølgelig tilfredsstillende. Nu arbejder jeg på at komme til at spille så meget som muligt.

Da vi snakkede sammen for et år siden, var noget af det gennemgående i det, du sagde, at opmærksomheden og presset omkring dig ville være stort, når man sådan vender hjem med et navn og en landsholdskarriere. Hvordan har du oplevet det pres?

- Der har været en masse skriverier. Ikke mindst omkring min rolle som spiller. Det er en del af fodbold, det er en del af at være i en topklub, som OB normalt er, men ikke lige var i sidste sæson. Så det har jeg det fint med. Det har jeg levet med de seneste ti år af mit liv.

Har du oplevet, at presset har været større, end andre gange du har været hjemme i Superligaen?

- Nej, det har vel været det samme. I og med at vi havde den sæson, som vi havde i sidste sæson, er det klart, at der var en lille smule mere kritik af de enkelte spillere også. Men jeg ved ikke lige, hvor meget I ( journalister, red.) har skrevet. Det er ikke, fordi jeg kører jeres aviser igennem hver eneste dag.

Du sagde også, at du kom hjem for at spille europæisk fodbold, spille med om mesterskabet og spille dig tættere på landsholdet.Hvordan synes du, det går med de målsætninger?

- Det har ikke gået forrygende -i sidste sæson i hvert fald. I sidste sæson havde vi nogle problemer på og uden for banen, der gjorde, at det ikke fungerede, men jeg synes da allerede, at man kan se i denne sæson, at det er blevet bedre. Vi har gjort det godt her fra starten af.

Og det må så være svaret på det med europæisk fodbold og mesterskabet, men hvad med landsholdet? Hvordan ligger det projekt for dig?

- Hvis jeg ikke spiller på mit klubhold, så spiller jeg heller ikke på landsholdet. Så nemt er det. Sådan har det altid været i min karriere og de flestes karriere. Det er ikke noget, jeg sådan lige går og tænker på nu. Det ene kommer som regel før det andet.

Når du ser tilbage på din karriere, hvad synes du så om den?

- Jeg har været lidt uheldig med nogle skader på et uheldigt tidspunkt i Spanien. Men ellers synes jeg, at den har været god. Jeg har spillet i en del af de større ligaer i Europa og har egentlig haft succes på alle holdene på et eller andet tidspunkt. Så det har været godt.

Hvad har været det største?

- Det er altid stort at spille på landsholdet.Ud over det er jeg blevet solgt to gange fra Danmark for en del penge til rimeligt store ligaer. Men at spille i Spanien var altid min drøm, og det må være det største, at man har mødt nogle af de største spillere i verden.

Serie: Tre danske fodboldprofiler vendte sidste sommer hjem fra deres mangeårige ophold i udlandet. Dengang talte sporten.dk med dem om grunden og forventningerne til at vende hjem til Superligaen. Nu har vi igen taget en snak med Morten Skoubo, Søren Larsen og Tommy Bechmann om, hvordan de selv synes, det er gået.

Læs om Tommy Bechmann her

Læs om Søren Larsen her

Fakta om Morten Skoubo

Alder: 31 år (født 30. juni 1980)

Klubber: FC Midtjjylland ( 1999-2002), Borrusia Mönchengladbach ( 2002-2004), West Bromwich Albion ( 2004, lån), Brøndby IF ( 2004-06), Real Sociedad ( 2006-08), FC Utrecht ( 2008-10), Roda JC ( 2010-11, lån), OB ( 2011-?) 

Landshold: 6 A-landskampe, 8 ungdomslandskampe

Kontraktudløb: 30. juni 2014

Året der gik - sådan har han klaret sig:

11/ 12: 22 kampe hvoraf 12 var fra start; scorede 2 mål. Han fik 49,91 minutter per Superligarunde ( 1098 minutter)

12/ 13: 6 kampe hvoraf 1 har været fra start: har scoret 2 mål. Han har fået 24,67 minutter per runde ( 148 minutter)

Det sagde han for et år siden:

1) Presset er stort, når man vender hjem, fordi man så bliver lagt mere mærke til af pressen

2) Det er ikke et skridt ned ad stigen på grund af europæisk fodbold og potentielt mesterskab

3) Håbede på at spille sig ind omkring landsholdet

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt

 

Hold Pl G Pts
FC København 33 62 - 32 65
FC Nordsjælland 33 60 - 37 60
Randers FC 33 36 - 42 52
Esbjerg fB 33 38 - 32 47
AaB 33 51 - 46 47
FC Midtjylland 33 51 - 47 47
AGF 33 50 - 49 41
SønderjyskE 33 53 - 57 41
Brøndby IF 33 39 - 45 39
OB 33 52 - 59 38
AC Horsens 33 31 - 49 34
Silkeborg 33 38 - 66 31
Se hele listen
 
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 

Superligaen klubber

 
BTshop
Rejser
Cykelrejse

Cykelrejse med Dennis Ritter

Vær med når vi til efteråret cykler Catalonien rundt - i alt 592 km - i Dennis Ritters gode selskab. V i bor på det 4* Spa Hotel Estival Park og har de fleste måltider inkluderet.

Kr. 6.995

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Oplev årets største boksekamp direkte fra O2 i London på Danmarks to største biograflærreder. Alle der køber billet til Kessler-kampen kan se Champions League-finalen gratis kl. 20.45 inden boksekampen. Prisen er desuden inkl. en kold Carlsberg. Du sparer minimum 100 kr.

Kr. 245