FCK-træner Ariël Jacobs skifter mere end halvt hold til kamp mod Esbjerg lørdag.
Bænken hos FC København i kampen mod Esbjerg lørdag aften er en lækkerbisken for enhver Superliga-træner. De seks markspillere, der sidder derude, startede alle inde i Champions League-kvalifikationskampen mod Club Brugge i Parken onsdag.
Dermed sender Ariël Jacobs et klart signal om, at Champions League har en meget, meget høj prioritet for storklubben i forhold til Superligaen lige nu og her.
Foruden den normale reservemålmand Kim Christensen sidder følgende normale startere på bænken: Lars Jacobsen, Sölvi Ottesen, César Santin, Thomas Kristensen, Nicolai Jørgensen og Bryan Oviedo.
Kampen starter klokken 19.00.
Her er startopstillingerne:
Esbjerg fB (4-4-2): Lukas Hradecky Davidson Drobo-Ampem - Kian Hansen - Nicolai Høgh - Jonas Knudsen Martin Braithwaithe - Jerry Lucena - Mikkel Vendelbo - Jakob Ankersen Arnór Smárason - Jesper Lange
FCK (4-4-2): Johan Wiland: Christoffer Remmer (ny) - Kris Stadsgaard (ny) - Ragnar Sigurdsson - Pierre Bengtson (ny) Christian Bolaños - Christian Grindheim (ny) - Claudemir - Martin Vingaard (ny) Andreas Cornalius - Mustafa Abdellaoue








