Cheftræner Jess Thorup kalder det en krise, at holdet stadig ikke har vundet i Superligaen.
Syv kampe, tre point og ingen sejr.
Sådan lyder Esbjergs foreløbige udbytte efter tilbagekomsten i landets bedste fodboldrække.
Søndag var holdet tæt på at tage sejren på udebane mod Brøndby, men måtte tilslut se den vekslet til en uafgjort, da Dario Dumic udlignede Martin Braithwaits føringsmål.
Så jo, der er pointmæssig krise i Esbjerg, konkluderer Jess Thorup.
- Det er kritisk nu. Syv kampe uden sejr er kritisk. Men når vi ser på indholdet, så spiller vi i Brøndby, hvor Brøndby virker usikre, mens vi presser dem og er gode på bolden. Det siger mig, at vi er på rette vej, siger han til sporten.dk.
Den manglende sejr er således ved at forplante sig hos spillerne, der lige mangler den sidste tro på, at de kan vinde.
- Vi sidder i omklædningsrummet og er skuffede. Og det er for mig et godt tegn, at vi er skuffede over at spille 1-1 på Brøndby Stadion. Vi spiller en rigtig godt første halvleg, mens vi anden halvleg bliver mere farligere. Men marginalerne og skarpheden i begge felter den mangler samt den sidste tro på en sejr, så den venter vi på, siger Jess Thorup.









