Martin Retov var meget glad for sejren over OB.
Med sejren over OB er Horsens for alvor tilbage i landets bedste række.
Det mener Martin Retov, der inden denne sæson er vent hjem til Danmark efter et ophold i tyske Hansa Rostock.
- Nu melder vi os ind i Superligaen. Det er en meget, meget vigtig sejr for os, sagde Retov efter kampen til TV2 Sport.
- Vi vinder kampen på fight over hele linjen.
Retov er endnu ikke helt tilfreds med sit eget niveau.
- Nej, jeg er ikke i topform. Men jeg får 90 minutter i benene i dag og tre point, så det er godt nok.





















