Remco van der Schaaf ville egentligt væk fra Brøndby, men hans hjerte sagde nej
Gårsdagens helt store målhelt på Lyngby stadion, hollandske Remco van der Schaaf, har været så utilfreds med at være tredjevalg i Brøndbys centerforsvar, at han egentligt ville væk fra klubben.
Og utilfredsheden med sitituationen gjorde at han begyndte at lede efter andre muligheder for spilletid, men da chancen så bød sig, valgte han alligevel Brøndby.
- Vi har flirtet med andre muligheder, og vi havde et rigtig godt og konkret tilbud. Men Remco har tænkt over det, og har lige ringet til mig for 45 minutter siden og fortalt, at han vil blive og kæmpe for sin chance, fordi han er glad for København, for Brøndby og for fansene. Han har fulgt sit hjerte, siger Remcos agent Henner Janzen til tipsbladet.dk.
31-årige Remco van der Schaaf, der er på lejekontrakt i Brøndby frem til sommeren, forbliver dermed Brøndby spiller, med mindre de selv ønsker at skille sig af med ham, hvilket efter søndagens tre mål ikke virker så sandsynligt.





















