Peter Madsen er stoppet med at spille fodbold. Brøndby er stadig hans klub, men han er ked af, at ånden fra tidligere tider er helt væk i klubben.
Peter Madsen har endeligt lagt støvlerne på hylden for i stedet af koncentrere sig om at gøre sine jura-studier færdig. Når han ser tilbage og gør status, ærgrer det ham at se, hvordan Brøndby har udviklet sig.
- Det hele startede jo for mig i Brøndby. Resultaterne var der, der var overskud og sammenhold. Man var stolt af at spille i Brøndby, og da jeg spillede i udlandet, var det hele tiden min tanke, at skulle jeg vende hjem, så skulle det være til Brøndby og ikke bare tage et år og smutte igen, men komme hjem for at gøre en forskel og blive.
Det gik ikke som håbet. Han var ikke den samme, og Brøndby var forandret.
- Jeg har spillet fodbold, siden jeg var fem år. Brøndby er min klub, og den vil altid være i mit hjerte, men jeg er stoppet med at komme derude. Det er ikke længere, som det var engang. Brøndby-ånden er forsvundet, siger han.
- Jeg kunne slet ikke genkende det Brøndby, jeg vendte hjem til. Da jeg ville videre fra FC Köln, havde jeg chancen for at komme til FC Nürnberg, men Brøndby henvendte sig meget indtrængende. Jeg havde en lang snak med Anders og Per Bjerregaard og Tom Køhlert, der ville satse på mig og give mig en nøglerolle, siger han.
- Jeg havde ikke lyst til at sige nej, selvom jeg godt vidste, der ville være store forventninger til mig. Og jeg ved også, mange har sagt efterfølgende, at ham Peter var sgu også for dårlig og ville bare hjem til pengene, men jeg var altså ikke en frelser. Jeg indrømmer, jeg manglede kampform og var ikke på mit topniveau, da jeg vendte tilbage til Brøndby, men jeg var klar til at kæmpe for klubben og bedre tider, men det var som om, den der følelse blev ædt op. Års dårlige resultater og omtale, fyringer og nedtur har lagt en sort sky hen over Brøndby Stadion, og jeg ved ikke, hvordan den nogensinde skal komme væk igen. Det er noget, jeg har talt med andre Brøndby-spillere om. Enhver motivation og gejst bliver ædt op, fordi folk er bange og fastlåste, fortæller han om tiden som hjemvendt i Brøndby.
