Ole Staxen afviser, at han er på vej til at investere i Brøndby IF.
Per Bjerregaard træk sig i lørdags fra posten som bestyrelsesformand i Brøndby.
Det har åbnet op spekulationer om, hvorvidt pengestærke investorer er på vej ind i klubben.
Ifølge Ekstra Bladet lurer mangemillionæren Ole Staxen samt Brøndbys forhenværende direktør Frank Buch-Andersen i kulissen som mulige investorer, men Ole Staxen afviser, at han er i gang med at finde den store tegnebog frem for at investere i Brøndby.
- Jeg har ingen intensioner om at investere indenfor sportens verden, siger Ole Staxen, der fortæller, at Brøndby-flirten 'ikke har noget på sig.'
Ole Staxen har tidligere siddet i bestyrelsen i klubben, men forlod den tilbage i 2010 efter uoverensstemmelser i bestyrelsen omkring den finansielle konstruktion af Brøndby.










