• Espen Ruud er en af de stærke profiler, som OB håber at holde på, når mange andre profiler forlader holdet. Men den nye sportsdirektør Poul Hansen vil ikke være den, der tvinger den professionelle nordmand til at blive, hvis landsholdsspileren får et godt tilbud fra et større hold. Foto: HEINO KALIS

    Espen Ruud er en af de stærke profiler, som OB håber at holde på, når mange andre profiler forlader holdet. Men den nye sportsdirektør Poul Hansen vil ikke være den, der tvinger den professionelle nordmand til at blive, hvis landsholdsspileren får et godt tilbud fra et større hold.

    Foto: HEINO KALIS

OB sælger de utilfredse

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Ingen i OB er for vigtige til at sælge. Poul Hansen vil ikke længere holde på profiler, der har mere attraktive tilbud.

I OB er det slut med at sige nej til store penge for en profil, fordi han er vigtig for holdet.
 
- Alle er til salg. Jeg kommer ikke til at gå og holde på spillere, der hellere vil være et andet sted og har den rigtige mulighed for at komme derhen, siger Poul Hansen.

Tidligere har klubben sagt nej til større bud på profiler, der gerne ville til større ligaer, fordi ledelsen har vurderet, at for eksempel Peter Utaka kunne være mere værd som en garanti for, at OB kvalificerede sig til europæisk fodbold.

Men med Poul Hansen ved roret, skal der altså være en større grad af skelen til, om spillerne nu også er det samme værd på banen i Odense, hvis man forhindrer dem i et skifte til en drømmeklub, der også har rimelige økonomiske perspektiver for OB.
 
Sportsdirektøren har selv åbnet for, at en stor del af de ni spillere med kontraktudløb vil være væk efter sommerferien. Det efterlader efterhånden en lille stamme af profiler som Espen Ruud, Bashkim Kadrii, Rasmus Falk, Tore Reginiussen og Kalilou Traoré til at tegne holdet på længere sigt. Men alt er til salg.   

Læs også: Officielt: Erik Larsen til OB

- Det er klart, at de spillere, vi laver tre- til fem-årige kontrakter også er dem, som vi gerne vil holde i klubben længere. Men alle er til salg, understreger Poul Hansen.

Han beroliger også klubbens fans. Selvom der skulle blive gang i svingdøren, så har han nye afløsere klar på papiret. Og han synes stadig, at den tilbageværende trup vil gøre sig i toppen af dansk fodbold. Også hvis Rasmus Falk og Morten Skoubo skulle være eneste deciderede angribere tilbage i truppen efter en åreladning af Peter Utaka og Djiby Fall.

Læs også: Kæmpe discount-udsalg i OB

- Det er to angribere, der har kvaliteten til det. Jeg ser ingen fare ved det, men man ved aldrig, hvad der kommer til, hvis vi står i den situation. Ellers har vi også Andreas Johansson, der kan spille helt fremme, siger Poul Hansen.

- Der er stadig så meget kvalitet i den her trup, at vi uanset hvad skal kunne gøre det bedre, end vi har hjort i efteråret, siger Poul Hansen.

Han arbejder nu med et 'skyggehold' på omkring 50 spillere, hvor der nøgternt noteres detaljer om spillere, så der er en udførlig liste at vælge fra, hvis en spiller forlader holdet. Her har Poul Hansen justeret måden, som han, klubbens sportslige koordinator Michael Buchholtz og scoutingteamet med Erik Larsen og Steen Nedergaard skal søge spillere på. 

Læs også: OB sælger Chris Sørensen

- OB havde jo allerede en liste med spillere, inden jeg kom til. Jeg har bare suppleret og rettet lidt til. Vi vil ikke bare have spillere, der spiller i X-klub og på den position, hvor vi nu mangler en spiller. Jeg vil gerne være sikker på, at det også er den helt rette type menneske med de rigtige kvaliteter til at spille det spil, som vi nu gerne vil spille, siger Poul Hansen.

Han vil generelt søge spillere med store fysiske kompetencer i form af løbepensum, hurtighed, duelstyrke og pasningssikkerhed, så OB i fremtiden kan lægge et højt pres på sine modstandere. 

OB har allerede solgt anfører Chris Sørensen, mens man stadig forsøger at afhænde Eric Djemba-Djemba. Det betyder huller i forhold til både venstre back-positionen og især på den centrale midtbane.

Læs også: OB får 23 millioner at handle for

- Det er rigtigt, at vi kan få brug for en stærk 6'er til en kontrollerende rolle på den centrale midtbane, hvis de to spillere forsvinder. Bliver Eric Djemba-Djemba, kan han jo stadig spille den, siger Poul Hansen.

Læs også: Traoré misser afrikansk mesterskab

Skriv kommentar

*
*
*
Gem
Skrevet af Anonym, fre, 01/06/2012 - 22:52
Tjooh

Men i forhold til angribere håber jeg virkelig at de beholder Djiby Fall. En stjernespiller der vil blomstre sammen med Rasmus Falk, når Utaka kommer væk.- Tror såmænd også at Djemba Djemba, vil "vågne" op når Utaka er væk, Djemba har brugt alt for meget energi på at holde hånden over Utaka. Djemba ville kunne ligge nogle gode stikninger til Fall og Falk

 
Skrevet af Anonym, fre, 01/06/2012 - 21:01
Johanson = angriber. Det holder ikke.

Ellers har vi også Andreas Johanson, der kan spille helt fremme, siger Poul Hansen.

NEJ det kan han på ingen måde. Det er afprøvet i alt alt for mange kampe, uden nogen form for succes.

 
Skrevet af Anonym, fre, 01/06/2012 - 18:00
Re: Sensation

Det er lidt misvisende med den overskrift helt enig.

Måske burde overskriften hedde Gang i svingdøren hos OB. Poul Hansen udtaler.

"Alle er til salg. Jeg kommer ikke til at gå og holde på spillere, der hellere vil være et andet sted og har den rigtige mulighed for at komme derhen, siger Poul Hansen."
Chris Sørensen er allerede solgt og det ser ud som at stammen af spillere indtil videre består af... bla bla bla.

 
Skrevet af Anonym, fre, 01/06/2012 - 17:42
Sensation

Er det ikke lidt af en sensationsoverskrift? Eller er der i BT's verden lighedstegn mellem at ville et sndet sted hen og utilfredshed?

At dømme ud fra overskriften, burde BT da smide lidt flere fakta ud omkring utilfredse spillere!

 
Skrevet af Anonym, fre, 01/06/2012 - 16:41
Stærkt Poul H.

Man kan kun beundre Poul Hansens mod i forhold til spillere, der ikke har hjertet på rette sted i forhold til klubben. Det kunne Randers FC lærer meget af. Ud med de spillere, der kun er kommet for at hæve lønen.

 
 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt

 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225