I en affære spækket med action slog OB hjemme FC Midtjylland med 2-1. OB henter derved vitale point i topstriden.
Der var lagt op til et dramatisk opgør, da OB tog imod FC Midtjylland. De to hold forventes at skulle blande sig helt oppe i medaljestriden, og tilskuerne blev ikke skuffet.
På mål af Superligaens topscorer Hans Henrik Andreasen og en fremragende aktion af Peter Utaka vandt værterne 2-1. For FC Midtjylland slog Sylvester Igboun til og udlignede til 1-1, men OB'erne var mest effektive i begge ender.
FC Midtjylland havde ligeledes chancer - også i slutfasen, og netop de sidste par minutter har tidligere været meget onde ved OB. Her har man indkasseret dyrebare mål mod Motherwell, Brøndby og FC København i indeværende sæson, men Roy Carroll var en sikker sidste skanse for fynboerne.
Med sejren skaber OB igen kontakt til toppen, hvor man nu har fire point op til FCM på fjerdepladsen.




















