FC Københavns nye offensive indkøb er klar til at give alt hvad han har, selvom det er med lidt vemod han siger farvel til Norge
FC København og norske Start blev i nat enige om et skifte for den costaricanske landsholdspiller Christian Bolanos, som med øjeblikkelig virkning skifter til FC København.
Selv glæder Christian Bolanos sig til nye udfordringer i København, men det er med lidt vemod, at han nu forlader Start, hvor han har spillet siden han skiftede fra OB i januar 2009.
- For mig og min familie er det lidt hårdt, for vi har haft en dejlig tid i Start og Kristiansand. Jeg har stortrives i Start, og de har hjulpet mig til at tage et skridt opad i karrieren, siger Bolanos til klubbens hjemmeside og fortsætter:
- Nu glæder jeg mig til nye udfordringer i FC København. Jeg vil give alt for København, på samme måde som jeg har gjort for Start, siger Bolanos.
Mandag skal den 26-årige costaricaner gennemgå det obligatoriske lægetjek, før han endegyldigt kan kalde sig FC København spiller.





















