Norsk landsholdssucces kan holde Ståle Solbakken i FCK lidt længere
Det er lidt ironisk. Men FCK skal faktisk håbe på norsk succes i samme EM-kvalifikationsgruppe som Danmark er i.
For hvis Norge kvalificerer sig til EM-slutrunden i Polen og Ukraine i sommeren 2012, så fortsætter den nuværende landstræner Egil "Drillo" Olsen til og med slutrunden, og så behøver Ståle Solbakken ikke at tiltræde som planlagt i januar 2012. I dette tilfælde vil det norske fodboldforbund så være villige til at lade FCK beholde Ståle Solbakken en hel sæson mere.
- Kvalificerer vi os til EM, så bliver Egil Olsen på posten. Hvis FC København ønsker at bruge Solbakken i denne situation, så han først tiltræder efter EM, så er vi klar til at lytte. Ellers går vi gerne i en dialog med Ståle Solbakken om, hvilken rolle han ønsker at spille frem til det tidspunkt, siger chefen for fodboldafdelingen i det norske fodboldforbund Terje Liknes til sporten.dk
Den oprindelige plan har hele tiden heddet, at Ståle Solbakken stopper i FC København ved udgangen af denne sæson, og derefter ville tage et halvt års fri fra trænergerningen, før han tiltrådte i Norge. Men FCK har ifølge sporten.dks oplysninger presset Ståle Solbakken lidt i kulissen for, at han fortsætter mindst et halvt år mere. Solbakken overtog selv trænersædet i FCK midt i en sæson, da Hans Backe forlod klubben i 2005.
Hvis det lykkedes at overbevise Solbakken om at blive et halvt år mere, så vil man også kunne følge situationen i EM-kvalifikationen, da EM-holdene senest er fundet i november 2011. Og kvalificerer Norge sig til EM, så vil Ståle Solbakken nok også være klar til at gøre jobbet færdigt og blive der sæsonen ud.
Den mulighed afvises heller ikke i Parken.
- Vi holder mulighederne åbne og arbejder ud fra det. Jeg har tidligere set, hvordan en træneransættelse i andre klubber har været et ugentligt punkt i pressen, men det kommer ikke til at ske her. Jeg vil ikke delagtiggøre offentligheden i den proces, som vi er i gang med omkring cheftrænerposten, siger FC Københavns sportsdirektør Carsten V. Jensen.
I sidste uge gjorde Solbakken det klart over for Politiken, at han i hvert fald ikke starter i Norge, før "Drillo" er stoppet.
- Jeg skal ikke have nogen kontakt til eller rolle omkring det norske landshold, før Egil "Drillo" Olsen er væk, sagde Solbakken til Politiken.
I det norske fodboldforbund har man endnu ikke taget stilling til, hvad man vil sige, hvis FCK beder om at beholde Ståle Solbakken en sæson mere, uanset om Norge kvalificerer sig eller ej.
- Det er et hypotetisk spørgsmål. Som tingene er lige nu, så starter Solbakken i januar 2012, men vi er altid åbne for dialog, siger Terje Liknes.
I FCK sidder man altså tilbage med et puslespil, der skal gå op, og samtidig er der ikke alt for mange oplagte kandidater som ny cheftræner, som derudover også er til at betale. Men det er ikke en beslutning, der skal træffes af det nye sportslige udvalg med bestyrelsesmedlemmerne Jørgen Lindegaard, Niels-Christian Holmstrøm og Benny Olsen.
- Det er mit ansvar alene at finde en løsning på cheftrænerposten. Men jeg vil til hver en tid trække på de kompetencer, vi har internt, siger sportsdirektør Carsten V. Jensen.










Norske Ståle Solbakken - uten tvil Danmarks beste trener gjennom alle tider.
Vi i Norge vil ha Ståle hjem så hurtigt som mulig, så glem en ny sesong med Ståle i København.
Kom hjem Ståle!
Gerrard i Oslo
I skriver i en anden artikel, Ståle afviser Fck frieri... Det er da de rene spekulationer, fra jeres side... Der står ingen steder Fck ønsker at forlænge, citat fra jeres egen artikel "Vi holder mulighederne åbne og arbejder ud fra det. Jeg har tidligere set, hvordan en træneransættelse i andre klubber har været et ugentligt punkt i pressen, men det kommer ikke til at ske her. Jeg vil ikke delagtiggøre offentligheden i den proces, som vi er i gang med omkring cheftrænerposten, siger FC Københavns sportsdirektør Carsten V. Jensen.
Det er da utroligt som i bliver ved. Usaglig journalistik... Tumper
Hvor komisk og uprofessionelt..
Det viser jo blot, at norsk fodbold er nået til samme lave stadie som DBU var på i 1989 i forbindelse med trænerskiftet efter Sepp Piontek.
Ståle kan dog blot tage i Parken den 6/9 2011 når vi giver Norge en røvfuld.
Han kan derefter pakke kufferten og gøre klar til landstrænerjobbet. Norges rolle i puljen er udspillet efter den kamp.
FCK burde kaste sig over Troels Bech.