Kasper Kusk har forlænget sin kontrakt med AaB frem til sommeren 2015
Efter en rum tids forhandlinger er Kasper Kusks fremtid i AaB kommet på plads. Den unge offensivspiller har således underskrevet en kontraktforlængelse, så parterne har papir på hinanden frem til sommeren 2015.
AaBs direktør Lynge Jakobsen glæder sig over aftalen.
- Kasper Kusk er endnu et produkt af vores dygtige talentarbejde, og vi er meget tilpasse med at have fået lavet en ny aftale. Fra at være en spiller som vi håbede og troede på, har Kasper gennemgået en fantastisk udvikling, så han nu er en spiller, vi har forventninger til, hver gang han har bolden. Han har flyttet sig ekstremt meget det seneste års tid, og jeg ser ingen begrænsninger for Kaspers udvikling, siger Lynge Jakobsen.
Kasper Kusk er ligeledes tilfreds med at have afklaring om fremtiden.
- AaB er min klub og har været det i mange år, og jeg er selvfølgelig glad for at kunne fortsætte min udvikling både spillemæssigt og på det personlige plan her, siger Kasper Kusk.
tipsbladet.dk










