KOMMENTAR

Der var nærmest Liverpool-stemning på Brøndby Stadion søndag aften. Superligaens bedste fans lød som den berømte The Kop-tribune fra Beatles-byen. Bagud 0-2, på kurs mod nedrykning og med en mand smidt ud sang de højere end på noget tidspunkt i sæsonen, mens deres helte blev jordnære på græsset.

Brøndby tabte 0-3 til OB, er nu isoleret i bunden og balancerer – hvad der er meget mere alvorligt – på kanten af den største skandale i dansk idræts historie. En nedrykning vil være slem, men en konkurs til den mest populære institution i dansk idræts historie vil være skandaløs. En klub, der har trukket 10 millioner tilskuere (*) i toppen af dansk fodbold og sat både sportslige og økonomiske standarder for de øvrige, burde ikke kunne synke så dybt.

Men lige nu truer ikke bare nedrykning til 1. division, men tvangsdegradering til Danmarksserien som følge af en konkurs. Jeg taler stadig med mange, der påstår, at Brøndby alene på grund af sit potentiale ikke kan gå konkurs. Lige nu arbejdes der på tilførsel af 10 mio. kroner fra de trofaste fans i et spændende medejerskab, 25 mio. kroner fra investorer i akutpakke 1 fra Frank Buch-Andersen med nye og gamle investorer og senere garanti om 150 mio. kroner fra den udvidede Buch-kreds i akutpakke 2.

Tillad mig de to polemiske spørgsmål: Hvilken fan smider 10.000 eller bare 2500 kr. af sparepengene i Brøndby-aktier lige nu? Hvilken investor har 10 løse mio. til at putte i et projekt, hvor der først skal fyldes huller for måske 50 mio. kroner? Og hvor manden bag både opturen og nedturen, Per Bjerregaard, fortsat klamrer sig til den sidste planke.

Jo længere tid, der er gået og jo mere Brøndby er skruet fast i bunden, jo større er hullet blevet. Derfor er det sandsynligt, at tiden arbejder imod alle rekonstruktions-planer. Investorer får kolde fødder, magten er stadig uklar, fordi Bjerregaards rolle stadig er ødelæggende uafklaret. Alle fans ved nu, at selv 10 mio. bare er en klud i et stort hul.

Investorerne fornemmer, at Brøndby ikke arbejder hurtigt og dygtigt nok. At et børsprospekt ikke synes på ekspres-skinner. At den nuværende ledelse og bestyrelse er bange for selv at ryge ud under nye ejere.

Kort sagt: Magten sejler rundt i uklarhed og manglende beslutninger.

Brøndbys sygdom begyndte i det øjeblik, man forlod kernen som den stærke forening med det store forretningspotentiale. Det var sidst i 90erne, da FC København for alvor begyndte at rykke. Michael Laudrup og nyt stadion blev den skinnende overflade, det forgyldte plaster, der dækkede over et begyndende sår. På BT skrev vi om problemerne dengang – og fik ikke ligefrem ros i Brøndby og omegn.

Og senere klaskede Jesper ’Kasi’ Nielsen en trecifret millionforbinding ovenpå den alvorligt syge patient. Under disse dyre overfladebehandlinger voksede sygdommen i Brøndby.

Kan den reddes på et halvt år med en stor check? Kan den reddes på et år i 1. division?

Jeg er helt sikker på, at Brøndby kommer igen. Jeg er bare ikke sikker på, at det bliver i 2012 eller 2013.

PS: Nej, Auri Skarbalius er desværre ikke den rigtige træner lige nu. Men i en organisation uden klar magtstruktur, er der ikke tænkt tidligt nok i hverken rigtig chef eller rigtig afløser. Tror man på John Jensen, skal der skiftes nu. Investor-fødderne bliver ikke varme af at vente på et nederlag til det eneste hold, der på nogen måde kan siges at spille nærmest konsekvent dårligere end Brøndby: Silkeborg. Og runden efter venter Esbjerg. Går det galt med Brøndbys tillid til Auri her, vil investorerne lede efter det mindste påskud for at putte pengene dybt ned i lommen igen.

*Note 1: I en tilskueroptælling fra Superligaens start i 1991 har Brøndby trukket 8,1 mio. tilskuere mod FCKs 7,9. Det må forventes, at FCK passerer Brøndby måske allerede i denne sæson. Men da Brøndby dominerede i årene før Superligaens start, mens FCK var tilskuersvage B1903 og sekundære KB er afstanden igennem det seneste kvarte århundrede større.

Note 2: Brøndbys tilskuere gennemgår i disse måneder en forbilledlig udvikling. Fra frustrerede fans, der sang negativt og forlod stadion meget tidligt ved modgang, er de nu gået fra frustration til tapperhed. Det burde kunne inspirere spillerne. Det er i hvert fald inspirerende for os andre at følge.

Følg Peter Brüchmann på twitter: @peterbruchmann