Kjetil Wæhler ser ud til at blive klar til weekendes kamp mod Horsens, så lyst ser det dog ikke ud for Jeppe Curth.
Kjetil Wæhler fik et ordentligt skrub af en portugesisk albue under Norges EM-kvalifikationskamp mod Portugal i tirsdags, og måtte udgå af kampen. Men det ser ud til at den norske forsvarsspiler bliver klar til bundbraget mod Horsens.
- Han havde det klart bedre onsdag, så jeg satser på, at han træner lørdag og spiller kampen søndag, siger Magnus Pehrsson, og fortsætter
- Det er klart, at man aldrig kan være hundrede procent sikker med sådan en skade, men Kjetil er selv positiv, og så er jeg det også, siger Magnus Pehrsson til nordjyske.dk
Svenskeren er dog langt mindre optimistisk med Jeppe Curth, som han ikke forventer at se på banen lige foreløbigt. Curth blev skadet for 14 dage siden i Superliga kampen mod Esbjerg.





















