Efter bare et år skiftede Søren Frederiksen gymnasiedruk og Danmarksserien ud med topfodbold.
Der er ikke noget at sige til, hvis han har svært ved at fatte det. Svært ved at få smilet af ansigtet og forstå, at det hele ikke er en drøm.
Men det er det ikke for Sønderjyskes lynhurtige angriber Søren Frederiksen. Solgt til FC København for to millioner kr. i en opsigtsvækkende handel, der fastholder ham i det sønderjyske på en lejeaftale resten af sæsonen.
Men det hele er gået i nærmest raketfart for den 21-årige sønderjyde fra Sønderborg. Fra at være en perifær spiller under Carsten Broes ledelse i Sønderjyske, er han i dag stamspiller på sønderjydernes bedste mandskab.
Fra modstandere som Tjørring og Aalborg Freja i Danmarksserien og være en almindelig gymnasieelev sidste forår til at score i sin debut i den bedste række mod OB få måneder senere.
Og til debuten i Superligaen i juli sidste år til at blive U21-landsholdsspiller fire måneder senere.
- Det hele er gået sindssygt hurtigt, og det kan da til tider være svært at tro på. Jeg kan godt nogle gange tvivle på mine kvaliteter. Efter jeg stoppede på gymnasiet sidste år og blev fuldtidsprofessionel, er det kun gået en vej, og det er frem, forklarer Søren Frederiksen.
Men det lå ikke i kortene, at Søren Frederiksen skulle blive en stjerne og solgt til landets bedste klub.
Han har aldrig været i nærheden af hverken udvalgte regions- eller ungdomslandsholdene, før U21 landstræner Keld Bordinggaard ringede i efteråret.
Dertil var præstationerne for svingende, og hver gang han fik muligheden for at vise sig frem for andre end trænerne i den lille klub i Sønderborg, spillede han langt under niveau.
Alligevel fik han en ungdomskontrakt i Sønderjyske efter efterskolen på Fyn, men der var stadig ikke mange, der regnede med den lille, spinkle kantspiller. Han levede i stedet livet på gymnasiet og gik ikke glip af noget i de år, selvom han på det tidspunkt var begyndt at snuse til førsteholdet i Sønderjyske.
- Jeg havde i hvert fald mine ture i byen, da jeg gik på gymnasiet, og jeg levede bestemt min tidlige ungdom ud. Jeg trænede godt nok hver eftermiddag, men så meget blev der heller ikke gået op i fodbolden, siger Søren Frederiksen.
LÆS RESTEN AF INTERVIEWET I LØRDAGENS UDGAVE AF B.T.
