• Foto: Claus Bech Foto: Claus Bech

Feriepenge kan fjerne Brøndbys likviditet

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Taber Brøndby den verserende feriepengesag, kan klubbens likviditet forsvinde. Det vil være et hårdt og livstruende slag, men ikke en dødsdom. Det fastslår klubbens direktør, Jan Lockhart.

Ifølge mayaernes kalender er 2012 dommedagsåret. Året, hvor verden går i sort. Så galt går det næppe, men når snakken falder på Superliga-klubben Brøndby, er der i værste fald fare for, at de gamle mayaer får ret.

Vestegnsklubbens liv trues af den verserende feriepengesag, hvor tidligere og nuværende spillere – ifølge Spillerforeningen - har 24,5 millioner kroner til gode. Et højt beløb for en klub som i forvejen lever på pumperne efter flere års underskud.

- Det er en irriterende sag og langt fra en sag, vi er begejstret for. Usikkerheden i den er alt andet end sjov. Det er en sag, som vi regner med at føre og vinde. Et forlig er ikke noget, vi tænker på, siger Brøndby-direktør Jan Lockhart til sporten.dk.

Brøndby-ledelsen satser hele butikken på ikke at tabe sagen, der første gang rammer Fodboldens Voldgiftsret den 22. juni. Måske satser de den oven i købet i bogstavelig forstand. Det høje millionbeløb, klubben skal betale ved et nederlag, er således ikke det eneste faremoment i horisonten. Endnu en hård straf kan ramme den københavnske vestegn.

Klubbens likviditet og kortsigtede økonomiske formåen er sikret af bankforbindelsen Nordea, men ender Brøndby som taber af feriepengesagen, kan dette beskyttende tæppe med ét blive revet væk. Nordeas forsikringer gælder således kun, hvis der ikke skal udbetales penge i forbindelse med den verserende sag. Det fremgår sort på hvidt af Brøndbys årsregnskab, som blev fremlagt i marts måned.

Dét faktum har pondus til for alvor at sætte kul på dommedagstrommerne. Jan Lockhart tager imidlertid larmen med ophøjet ro. Blandt andet på grund af en lille, regnskabsteknisk redningskrans.

- Jeg tror ikke, hele feriepengesagen bliver afgjort den 22. juni. De tre prøvesager afgøres her, og de vil få en principiel betydning. Men uanset afgørelsen, vil det ikke få den store konsekvens for os i dette regnskabsår, bedyrer han.

Direktøren anerkender formuleringen i årsregnskabet, men fastslår samtidig at der er alternativer, hvis likviditeten skulle forsvinde.

- Vi har gjort os vore alternative overvejelser. Men taber vi sagen, vil det under ingen omstændigheder være en dødsdom over Brøndby IF, slutter Jan Lockhart.

Det mest sandsynlige økonomiske alternativ, hvis Brøndby skulle tabe feriepengesagen, er en kapitaludvidelse. Forarbejdet er allerede i gang. En aktieudvidelse på op til 20 millioner kroner er således på dagsordenen, når klubben holder ordinær generalforsamling på tirsdag i næste uge.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 

Hold Pl G Pts
FC København 32 61 - 31 64
FC Nordsjælland 32 59 - 37 57
Randers FC 32 34 - 40 51
Esbjerg fB 32 38 - 31 47
AaB 32 49 - 44 46
FC Midtjylland 32 48 - 45 44
AGF 32 48 - 46 41
SønderjyskE 32 52 - 56 40
OB 32 49 - 56 37
Brøndby IF 32 38 - 45 36
AC Horsens 32 31 - 48 34
Silkeborg 32 35 - 63 30
Se hele listen
 
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 

Superligaen klubber

 
BTshop
Events
ViRocker.dk

ViRocker.dk

Så er der igen fest i Brøndby, når ViRocker.dk er tilbage med et program, der lover fest og gang i den Pinsedag 19. maj 2013 kl. 11-01. Oplev bl.a. D-A-D, Suspekt, Burhan G, Turboweekend og mange flere.

Kr. 145

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Disneyklassikere

Børneklassikere

Disneyklassikere - mange titler til en god pris Nu kan du gense Disneys klassikere sammen med familien! Vælg mellem mange forskellige Disneyklassikere og få mange timers magisk underholdning som vil glæde både store og små. Køb min. 3 film og spar 50% pr. stk.

Kr. 299