• Matti lund Nielsen skifter FC Nordsjælland ud med italienske Pescara i Serie B. Foto: Jeppe Michael JensenMatti lund Nielsen skifter FC Nordsjælland ud med italienske Pescara i Serie B. Foto: Jeppe Michael Jensen

FCN-spiller solgt til Italien

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Matti Lund Nielsen flytter til varmere himmelstrøg, når han fra 1. januar skifter til Pescara i den italienske Serie B.

Det er slut med Superligabold for den 23-årige målfarlige midtbanespiller Matti Lund Nielsen i denne omgang. I stedet skal han lære gloser som 'ciao', 'calcio' og 'arrivederci', når han efter nytår bytter FC Nordsjælland ud med Pescara i Italien.

Han er solgt til klubben og har underskrevet en kontrakt på to et halvt år med klubben, der kæmper om oprykning til den bedste italienske række. Holdet ligger nummer fire i Serie B.

I FC Nordsjælland ønsker man midtbanespilleren held og lykke med det nye eventyr.

Læs også: FCN-spiller tæt på italiensk aftale

- Det er fantastisk og fuld fortjent, at Matti får denne chance. Matti er altid topprofessionel og dedikeret uanset, om han spiller, træner eller har siddet på bænken. Og han var en helt afgørende spiller for os sidste forår i såvel Superligaen som i DBU Pokalen, siger FCN's sportschef Jan Laursen til klubbens hjemmeside.



- Men med kun seks måneder tilbage af kontrakten, og som sæsonen har udviklet sig for Matti, så er det optimalt for begge parter, at han får en utrolig spændende mulighed i Italien, og vi en transfer for en spiller, som har fået sit Superliga-gennembrud hos os. Vi ønsker Matti alt mulig held og lykke, og glæder os til at følge hans videre udvikling i karrieren, siger han.

Læs også: Lorentzen spøger i FC Nordsjælland

Hovedpersonen selv har været glad for sin tid i klubben fra Farum.

- Det sidste halve år har ikke været så sjovt, men jeg har været i klubben i to år, og det har været det hele værd med renter. Det har været fantastisk at være i Nordsjælland og klart det bedste valg, jeg kunne træffe på det tidspunkt. Jeg har fået over 60 kampe i Superligaen, pokalturneringen, i Europa og vundet to pokaler. Det har været en fantastisk tid for mig på alle parametre, og jeg føler, at jeg er blevet en meget bedre spiller under min tid her, siger Matti Lund Nielsen til klubbens hjemmeside.

Matti Lund Nielsen har haft svært ved at få spilletid i FCN's succesrige efterår. Og derfor glæder han sig til at prøve noget nyt.

Læs også: Allan K om fusion: Galimatias, Lyngby

- Det er en klub med en ung trup, som spiller offensivt og god fodbold.  De vil meget gerne angribe og er ledet af en dygtig træner, der har prøvet meget, og som jeg kan lære noget af. Og så er det i sig selv en oplevelse at komme til udlandet og prøve kræfter med en anden fodboldkultur end den danske.

- Det virker som et dejligt sted i en dejlig by, hvor jeg vil kunne komme til at føle mig hjemme. Og den fornemmelse betyder noget. Men det altoverskyggende er at prøve sig selv af og se, om jeg kan klare det i så stort et land rent fodboldmæssigt, siger Matti Lund Nielsen.

Matti Lund Nielsen har udover at have vundet to pokaltitler med FC Nordsjælland også deltaget i U21-EM i Danmark i sommers.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt

 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225